Det er en god nyhed for byens musikliv og et flot skulderklap til Kulturmaskinen. Bevillingen giver mulighed for at fortsætte det gode arbejde omkring musik og koncerter, som allerede er skudt i gang sammen med samarbejdspartnere, kunstnere, frivillige og tilskuere fra Odense og hele Fyn. Særligt er jeg glad for, at vi fortsat har mulighed for at arbejde videre med de mange talenter og med vækstlaget, som er helt afgørende for det gode og aktive musikliv, siger Søren Windell.
Frølageret i fokus
Midlerne skal i overvejende grad bruges til at skabe koncerter i Frølageret sammen med en række frivillige arrangørgrupper, men det er også ambitionen, at en del af midlerne skal prioriteres til arrangementer ude af huset. Blandt andet arbejdes der på en række musikinitiativer i Vollsmose sammen med den socialøkonomiske café Respekt, og derudover har Kulturmaskinen ambitioner om at præsentere en række koncerter på Nordfyn.Det her giver os helt fantastiske muligheder for at arbejde med de musikalske miljøer og vækstlag på Fyn, og samtidig får vi mulighed for at præsentere en helt masse musik sammen med de mange seje ildsjæle, der brænder for musikken, siger Niels Christian Geil, leder af Program, PR & Produktion på Kulturmaskinen.Netværks- og Genrespillestedsordningen blev efter positive evalueringer af ordningens første periode, prioriteret på finansloven i december med 13,7 mio. om året, og Kulturmaskinen kan nu sammen med 10 øvrige spillesteder i hele landet se frem til en udpegning de næste fire år.
