Skip to main content
1. december 2023

Letbanen er blevet pyntet op til jul og fyldt med pakker

Hvis du i løbet af december ser et julepyntet letbanetog, så er det ikke fordi, du har fået sne i øjnene. I perioden fra d. 30. november til d. 27. december vil to af letbanens tog blive forvandlet til Juleekspressen og fyldt med interaktive pakker.

Af: Viktor Bork | Foto: LokalGruppen

December har meldt sin ankomst, og det betyder også, at mange efterhånden er begyndt at finde julepynten frem fra gemmerne. Hos Odense Letbane er de også kommet i julestemning, men hos dem er det første gang, de pynter letbanen op, når de forvandler to af deres togsæt til Juleekspressen.

Juleekspressen er et helt nyt initiativ i Odense, som vil køre fra d. 30. november til d. 27. december. Her vil to dekorerede letbanetog indgå i den almindelige køreplan og sprede lidt ekstra julestemning rundt i de odenseanske gader. Men det er dog ikke kun udenpå, at Juleekspressen vil skille sig ud fra de normale letbanetog.

Vind gaver i Juleekspressen

Når du kører med Juleekspressen langs letbanestrækningen, har du samtidig også mulighed for at samle interaktive pakker og vinde præmier hos fx Rosengårdscentrets butikker.

Hver pakke du samler på din rejse, giver dit et lod, som, hvis du er heldig, kan veksles til en præmie. Det eneste du skal bruge for at deltage i konkurrencen, er kameraet på din mobiltelefon.

Mød julemanden i toget

På alle lørdage og søndage frem til jul vil Juleekspressen få besøg af julemanden og nissemor, der kommer og spreder julestemning for de mindste. Derudover vil de også uddele lidt søde sager fra deres julesæk.

Du kan læse mere om Juleekspressen på Odense Letbanes hjemmeside, hvor du også kan finde et online-kort, så du altid kan se, hvor Juleekspressen befinder sig.