
Hvilken bolig er egentlig den flotteste i Odense?
Det spørgsmål vil danbolig Odense nu finde svaret på med lanceringen af et nyt lokalt koncept: Odenses Flotteste Bolig 2026.
Her inviteres boligejere i hele byen til at nominere deres bolig – uanset om det er en villa, ejerlejlighed, rækkehus eller et nedlagt landbrug. Målet er at hylde de boliger, der skiller sig ud i arkitektur, stil og personlighed.
Vi vil gerne give noget tilbage til byen og sætte fokus på de mange unikke hjem, der findes i Odense. Det her handler ikke om salg – det handler om boligglæde og stolthed, fortæller danbolig Odense.
Alle kan være med – uden at sætte til salg
En vigtig pointe i konceptet er, at deltagelse ikke har noget med salg at gøre. Man behøver altså ikke have planer om at sætte sin bolig til salg for at være med – og det er netop med til at gøre konkurrencen mere tilgængelig for alle.
Det er vigtigt for os at understrege, at det her ikke er en klassisk mæglerkampagne. Man deltager, fordi man er stolt af sin bolig – ikke fordi man vil sælge den, lyder det.
10.000 kroner og en pokal til vinderen
Undervejs i forløbet vil udvalgte boliger blive fremhævet og besøgt, inden finalen løber af stablen senere på året.
Her kåres vinderen af Odenses Flotteste Bolig 2026, som kan se frem til både en pokal og en pengepræmie på 10.000 kroner.
Sådan deltager du
Det er nemt at være med. Du kan nominere din bolig ved at udfylde formularen online her: https://odensesflottestebolig.carrd.co/
Har du spørgsmål, eller foretrækker du at tilmelde dig telefonisk, kan du også kontakte danbolig Odense på tlf. 78 78 90 56.
Nomineringsfasen er allerede i gang, og interessen er stor, så hvis du mener, din bolig fortjener en plads i konkurrencen, er det nu, du skal slå til.