Skip to main content
25. april 2023

Lokale hjælper virksomheder med at leve op til lovgivningen

Den 3. maj afholdes en af landets største konferencer om digitalisering af økonomifunktion – Fremtidens Regnskab.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA FREMTIDENS REGNSKAB

En nye bogføringslov kræver, at mere end 100.000 danske virksomheder på bare få år skal digitalisere deres økonomifunktion. Det er en kæmpe udfordring for landets selvstændige. Derfor har to lokale randrusianere taget udfordringen op og stablet en af landets største konferencer om digitalisering på benene. Et tiltag der bakkes massivt op af store erhvervsorganisationer og selv Erhvervsstyrelsen, som står bag den nye lovgivning.

Hvordan ser fremtidens regnskab ud? Hvilke systemer kan dækker nuværende og kommende behov? Hvilke krav skal der leves op til? Spørgsmålene hober sig op hos de danske virksomheder, efter den nye bogføringslov er blevet introduceret. Derfor har Claus Gråbæk Sørensen og Kristian Konradsen valgt at gå i front for at hjælpe virksomhederne imod en digital omstilling. Den 3. maj står de således bag en af landets største konferencer om digitalisering af økonomifunktion – Fremtidens Regnskab.

Daglig leder af Digitaliseringsskolen og idemanden bag konferencen, Claus Gråbæk Sørensen, udtaler:

”Jeg mærker en stor stigning i antallet af spørgsmål om digitalisering ude i de danske virksomheder. Det er et tydeligt tegn på, at de er bevidste om, at de skal i gang – men de ved ikke, hvor de skal starte. Med Fremtidens Regnskab vil vi derfor gerne fremhæve virksomhedernes muligheder og give dem forståelsen af, at fordelene ved digitalisering langt overstiger den administrative byrde, som mange virksomheder mener, de bliver pålagt. Det kan sågar være en løftestang for virksomhederne på flere fronter”.

Kristian Konradsen, CEO og Digitaliseringsekspert ved konsulenthuset Retio by Zignifikant fortsætter:

”Hvis ikke de små og mellemstore virksomheder kommer i gang nu, vil der opstå ”kø” ved digitaliseringseksperterne, og mange vil ende med ikke at være klar til, at loven reelt træder i kraft!”

Konferencen henvender sig således til CFO´er, Regnskabschefer, Bogholdere og virksomheder med interesse for digitalisering af økonomifunktionen men som stadig har behov for viden og rådgivning for at finde den rigtige retning.

Gør det nu rigtigt første gang

Der er masser af beviser på, at det hurtigt kan blive en tung, omkostningsfyldt proces, hvis man starter med at digitalisere uden det rigtige beslutningsgrundlag. Ikke alene risikerer man at få en løsning, der hverken dækker behov eller udnytter de muligheder den nye bogføringslov ligger op til, men også at skulle starte helt forfra! Claus Gråbæk Sørensen understreger:

”Det er ret foruroligende at statistikken viser, at revisorer, bogholdere og digitaliseringskonsulenter er de sidste virksomhederne spørger til råds om deres digitalisering. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at få den rigtige rådgivning fra start. Det er netop det, der er vores fokus på Fremtidens Regnskab – at digitalisering ikke behøver at være svært eller dyrt, men at de rette valg fra start, kan være det, der skaber succes”.

Stor opbakning til digitaliserings-agendaen

Når dørene åbnes den 3. maj 2023 i Odense Congress Center, er det da også med stor opbakning. Et stærkt hold af eksperter, vil være tilstedet til at sætte fokus på digitalisering og mulighederne. Herunder også Dansk Erhverv. Filip Marott Sundram Fagchef for revision hos Dansk Erhverv udtaler:

”Selvom der er mange der allerede har et digitalt bogføringssystem i dag er der også mange processer der er manuelle. Der er derfor et stort potentiale hvis man automatiserer flere processer. Det frigiver arbejdskraft til forretningsnære opgaver. Det kræver selvfølgelig et arbejde hos virksomhederne og en offentlig sektor der støtter op i form af standarder af bogføringskrav, automatisk erhvervsrapportering og e-fakturering.”

Konferencen har i alt inviteret 40 partnere med – herunder førende økonomisystemer men også nye, der stormer frem. Ligeledes fremhæves de mange integrations-muligheder der ligger rundt om systemerne og øvrige bogholderi-opgaver som f.eks. kreditor-, debitor- og lønhåndtering. Alt sammen krydres med et udvalg af faglige indlæg om blandt andet password-relateret cyberkriminalitet, forandringsledelse og ikke mindst en af landets førende fremtidsforskere Anne Skare Nielsen.

Hele programmet for konferencen kan ses på www.fremtidensregnskab.dk

Om Claus Gråbæk Sørensen

Claus Gråbæk Sørensen er daglig leder af Digitaliseringsskolen men er uddannet i revisionsbranchen. I 2010 valgte han at forlade det kendte for at arbejde med startups og det at opbygge skalerbare økonomiafdelinger i virksomheder. I 2015 startede han som selvstændig, og var inden da en af de første til at kigge i digitaliseringens retning. Siden har han udfordret branchen og måden man bruger digitale løsninger på, når der skal optimeres. I 2018 blev han Produkt Specialist ved Corpay One, og har siden været en stor del i udviklingen af det produkt, som Corpay One er i dag. Claus har det seneste år været daglig leder af Digitaliseringsskolen by Zignifikant.

Om Kristian Konradsen

Kristian Konradsen er CEO og Digitaliseringskonsulent hos Retio by Zignifikant, der er landsdækkende med kontorer i Aarhus, Vejle, Holstebro, Frederikshavn og København. Han kommer med en baggrund som revisor og har mange års erfaring med forretningsudvikling – både optimering af processer og udvikling af nye værktøjer samt arbejdsgange, der kan hjælpe i en mere digital retning.

På Aarhus-kontoret – hvor Kristian sidder til daglig, er de specialister i digitalisering af bogholderi og drift af bogholderifunktioner for især webshops og hjælper virksomheder med økonomisk forretningsudvikling og outsourcing af deres økonomifunktion.