Lørdag den 16. august får IKEA Odense besøg af Mads Steffensen og A-holdet, hvor man får chancen for at vende forskellige hverdagsdilemmaer, både store og små, over en hyggelig brunch.
Her får man mulighed for at møde de velkendte profiler i uformelle rammer og snakke om livet.
I IKEA ønsker vi at skabe rammer for mere end blot indretning. Vores varehus skal også være et sted, hvor mennesker mødes, bliver inspireret og får gode oplevelser sammen. Derfor er vi glade for at kunne byde Mads Steffensen og A-holdet velkommen til IKEA Odense. Det bliver en formiddag med både smil, eftertænksomhed og fællesskab, som vi glæder os til at dele med vores kunder, siger Peter Elmose, varehuschef i IKEA Odense.
Indsend dine dilemmaer
Allerede nu har man mulighed for at indsende sine dilemmaer til Mads Steffensen og A-holdet og blive en del af arrangementet. Man kan sende sine spørgsmål her.
De udvalgte dilemmaer vil blive diskuteret under arrangementet.
Ved at kombinere brunch med Mads og A-holdets evne til at løse danskernes dilemmaer gennem humor, empati og unikke perspektiver er man sikker på at få en god start på weekenden.
Praktisk information
Hvad: Mads og A-holdet live i IKEA Odense
Hvornår: Lørdag den 16. august 2026 kl. 08.30–11.15
Hvor: IKEA Odense
Pris: 79 kroner inkl. brunch og adgang til arrangementet. Billetter kan købes på Billetto.
