Mand anholdt for drab af 70-årig mand i Odense S

En mand er mandag den 28. november kl 08.03 anholdt og sigtet for drab. Der er tale om en 46-årig mand fra Fredericia. Den dræbte er en 70-årig mand fra Odense S. De pårørende er underrettet.
Det er politiets formodning, at den dræbte og den mistænkte kendte hinanden, og at drabet er sket på forurettedes bopæl i Odense tidligt mandag morgen. Fyns Politi modtog anmeldelsen kl 07.49 og var kort efter på stedet, hvor sigtede blev fundet og anholdt.
Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør kl 7.45 tirsdag den 29. november ved retten i Odense.
Hele formiddagen arbejdede efterforskere og politiets teknikere på stedet for at sikre spor.
Efterforskningen pågår og Fyns Politi har ikke yderligere til sagen.
Del denne side