Skip to main content
30. januar 2026

Mange indbrud i varebiler i Odense

Fyns Politi har siden den 20. januar 2026 registreret et større antal indbrud i varebiler i Odense.

Af: Fyns Politi | Foto: Canva
PRESSEMEDDELELSE

På 10 dage har vi modtaget omkring 20 anmeldelser, hvor varebiler har været udsat for indbrud.

Der er både blevet knust ruder, brækket døre op og skåret hul i varebilerne.

Ofte er gerningspersonerne sluppet af sted med værktøj, tablets eller andre værdigenstande.

Politiets råd

Vi efterforsker sagerne, men vi vil også opfordre ejere af varebiler til at låse bilen og fjerne eventuelle værdigenstande, når man forlader bilen.

Parker om muligt bilen et oplyst sted eller på et aflåst område.

Skulle du være udsat for indbrud i din varebil, så skal det anmeldes til os. Her modtager vi meget gerne også informationer om de værdigenstande, der er blevet stjålet, ligesom vi opfordrer til, at man mærker sine ting.