Skip to main content
4. juli 2024

Marius Pedersen A/S sikrer sig lokal strøm fra Better Energys solcellepark i Fraugde de næste ti år

Miljøvirksomheden Marius Pedersen A/S med ca. 1.500 ansatte på landsplan kommer til at aftage strøm fra solcelleparken nær Fraugde i Odense Kommune.

Af: Better Energy | Foto: Better Energy
PRESSEMEDDELELSE

Marius Pedersens A/S’ elkøbsaftale med Better Energy betyder, at virksomheden aftager ny grøn og støttefri strøm fra den nyetablerede solcellepark. Aftalen sikrer virksomheden grøn strøm i en ti-årig periode, og det vækker glæde hos Chief Innovation Officer, Jens Mortensen, Marius Pedersen A/S.

Vi er en virksomhed, der arbejder med genanvendelse af affald og cirkulær økonomi, og vi ønsker konstant at udvikle os og nå nye bæredygtige målsætninger. Derfor vil vi gerne støtte den grønne omstilling og bruge grøn strøm til vores energiforbrug i alle led af produktionen. Det føles helt rigtigt. 

Strømmen bruges lokalt på Fyn

Marius Pedersen A/S driver virksomhed fra flere adresser på Fyn, og ikke langt den 74 ha store solpark, som er placeret lige uden for Fraugde. Mikkel Thorup, Senior director of PPA fra Better Energy er særlig glad for, at strømmen afsættes lokalt.

Det glæder mig meget, når det lykkes at lave aftaler med virksomheder, der har stor betydning for det lokale samfund, som Marius Pedersen A/S har haft i mange år. Valget om at købe ny grøn strøm har direkte indflydelse på den energiomstilling, vi står midt i, siger Mikkel Thorup.

Mange af vores medarbejdere kører forbi solcelleparken hver dag, og det er rigtig godt at vide, at vi indkøber vedvarende energi fra parken i de næste ti år, som dækker elforbruget i produktionen på vores behandlingsanlæg i Odense, Sandholt Lyndelse og i Ferritslev på Fyn, siger Jens Mortensen.

Solcelleparken kommer årligt til at levere omkring 81 GWh svarende til det gennemsnitlige årlige elforbrug for ca. 51.000 danskere, eller næsten 30 % af Odenses 180.000 indbyggere.

For at solcelleparken i Fraugde kan etableres bliver markerne på området udtaget af landbrugsdrift, og i stedet er der blevet sået græs. Gødning og sprøjtning er derfor fortid, og samtidig bliver parken et græsningsareal for får.

Solcelleparken vil efter planen være tilsluttet elnettet inden årets udgang. Better Energy ejer og er ansvarlig for opførslen, driften og vedligeholdelsen af den kommende park.