Matas holder Grand Opening i Vestergade 70
Fredag den 23.maj kl. 10.00 slår Matas dørene op til den nye butik i Vestergade 70, der erstatter de to tidligere butikker i henholdsvis Kongensgade 17 og Vestergade 81.
Matas i Vestergade fejrer åbningen af butikken med et brag, når der fredag den 23. maj kl. 10.00 bliver slået op for dørene i Vestergade 70 i Odense med gode åbningstilbud og goodiebags til de første 200 kunder, der handler for minimum 400 kr. (værdi 800 kr.).
Fra kl. 15.00 skrues der yderligere op for festen med DJ, cupcakes, lykkehjul, uddeling af gavekort til 100 hurtige kunder (værdi 50 kr.), discoverbags med trendende indhold til de første 200 kunder der køber for minimum 150 kr. (værdi 400 kr.) og meget, meget mere.
Den nyåbnede butik bliver en del af Matas Life-konceptet, hvor kunderne inviteres til at gå på opdagelse i en mere inspirerende butik med fokus på sanserne, mens man også kan opleve helt nye butiksmedier, der fremhæver alle de trends og beauty-brands, man ser på de sociale medier.
