Skip to main content
7. april 2026

Midtfyn Bryghus er tilbage fra påskeferie med ny frisk Session NEIPA

Midtfyn Bryghus går foråret og sommeren i møde med en helt ny, let og frisk øl kaldet Session NEIPA.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Midtfyns Bryghus

Efter påskeferien er Midtfyns Bryghus igen klar med nye varer, og denne gang kan ølentusiaster se frem til en helt ny frisk øl på hylderne.

Bryghuset har netop frigivet deres frisktappede Session NEIPA, som både er tilgængelig i bryghuset og via deres webshop.

Øllen er en såkaldt hazy IPA med en alkoholprocent på 4,5%, hvilket gør den oplagt til forår og sommer, hvor en let og læskende øl ofte foretrækkes.

Smagsprøver i bryghuset

I forbindelse med lanceringen inviterer bryghuset også indenfor til smagsprøver torsdag den 9. april og fredag den 10. april mellem klokken 12 og 17.

Her kan besøgende kigge forbi, smage den nye øl og samtidig handle ind til weekenden.

Kan allerede bestilles online

Session NEIPA er allerede tilgængelig i bryghusets webshop, hvor der tilbydes fragtfri levering ved køb af minimum to kasser øl.

Den nye øl beskrives som frisk, aromatisk og med noter af tropiske frugter samt en blød og let bitter afslutning. Læs mere og bestil øllen her.

Med den nye lancering markerer Midtfyn Bryghus sig igen med en øl, der er skabt til både hygge, varme dage og gode madoplevelser.