Skip to main content
11. april 2025

Mikkel Hansen kommer til byen med sin nye foredragsturné til efteråret

I efteråret 2025 kan man opleve Mikkel Hansen, når kan kommer til byen med sit nye foredrag ”Mikkel”.

Af: EventC | Foto: Lasse Dearman
Pressemeddelelse

Den 30. september 2025 kommer til Mikkel Hansen og giver foredrag i Sydbank Arena.

Her tager han publikum med på en ærlig og inspirerende rejse gennem sin håndboldkarriere – fra barndommens kamp for at træde ud af sin fars skygge til de hårde ungdomsår i Oure og GOG.

Åbner op om sit liv

Turnéen med Stjernestatus har været en stor oplevelse, og det har været fantastisk at dele scenen med Niklas Landin. Nu ser jeg frem til at tage hul på min egen tour og åbne op om mit liv – ikke mindst den store rolle, professionel håndbold har spillet i det, fortæller Mikkel Hansen.

Med Danmarks forventninger hvilende på skuldrene har Mikkel oplevet et enormt pres: ”Giv Mikkel bolden, så vinder vi.” Hvordan håndterer man at være hele Danmarks Mikkel, når alle vil have en bid? Hvordan passer man på sig selv, både mentalt og fysisk, og hvordan finder man balancen i et liv fyldt med forventninger?

Taler om både op- og nedture

Mikkel deler også sin erfaring med kunsten ”at æde sig selv” efter en alvorlig knæskade i starten af PSG-tiden – en skade, som endte med at forfølge ham resten af karrieren. Samtidig giver han et sjældent indblik i, hvordan det føles, når det hele bliver for meget, men man ikke kan sige fra – som under tiden i Aalborg.

En kendt moderator vil være vært for aftenen.

Billetsalget starter fredag den 11. april kl. 10.00 her.

Tourplan:

Den 30. september, Sydbank Arena, Odense

Den 1. oktober, Muzikhuset, Rønne

Den 20. oktober, Pavillonen, Grenaa

Den 21. oktober, Comwell Centralværkstedet, Aarhus

Den 28. oktober, Arena Nord, Frederikshavn

Den 29. oktober, Magion, Vestjysk Bank Arena, Grindsted

Den 2. november, Sønderjyllandshallen, Aabenraa

Den 3. november, Scandic Falkoner Auditorium, Frederiksberg

Den 11. november, MCH Herning Kongrescenter

Den 20. november, Sparekassen Thy Arena, Nykøbing Mors

Den 25. november, Fredericia Musicalteater

Den 27. november, Kulturværftet, Helsingør

Den 2. december, Arena Svendborg