Skip to main content
3. februar 2023

Munkebo Seafood søger en kvalitetsmedarbejder

Er du klar på tætte samarbejder, opgaver inden for hele QA-spektret og dine egne ansvarsområder? Så har Munkebo Seafood jobbet til dig. Hos Munkebo Seafood bliver du en del af et tæt team, hvor du bl.a. står for at udarbejde deres kvalitetsdokumenter og godkende deres mærkning, samt sikre at de fortsætter med IFS på higher […]

Er du klar på tætte samarbejder, opgaver inden for hele QA-spektret og dine egne ansvarsområder? Så har Munkebo Seafood jobbet til dig.

Hos Munkebo Seafood bliver du en del af et tæt team, hvor du bl.a. står for at udarbejde deres kvalitetsdokumenter og godkende deres mærkning, samt sikre at de fortsætter med IFS på higher level inden for fødevareproduktion.

Her får du klart defineret dit ansvar. Det betyder, du får dine egne opgaver, som du følger til dørs – og samtidig er samarbejdet og sparringen med dine kolleger altid lige ved hånden.

Munkebo Seafood A/S er en produktionsvirksomhed i udvikling med cirka 35 ansatte. De laver Premium laks, sild, muslinger og supper på dåse til kunder i hele Europa og resten af verden.

Du får en hverdag, som du deler mellem kontoret, produktionen og laboratoriet, når du står for:

–  Kontrol af og mærkning på emballage, dåser og æsker.
–  Udarbejdelse og vedligeholdelse af produktspecifikationer og recepter.
–  Styring af analyser til eksternt laboratorium.
– Vedligeholdelse, videreudvikling og sikre dokumentation af vores leverandører.
– Opdatering og vedligeholde af kvalitetshåndbogen.
– Udarbejdelse af certifikater og anden dokumentation til kunder.

Kvalitetserfaring og kendskab til EUs mærkningsordninger

Som person trives du i en hverdag, hvor der hele tiden kommer nye kunder, nye markeder og dermed nye opgaver ind. Derfor er det helt naturligt for dig at sætte dig ind i nye love og regler, samt udvikle nye processer sammen med dine kolleger, så de altid lever op til alle krav.

De forestiller sig, at du har en fødevarerelevant uddannelsesbaggrund som f.eks. fødevareteknolog, fødevareingeniør, levnedsmiddeltekniker, laborant eller lignende. Du har kendskab til EU´s lovgivning omkring kvalitet og mærkning. Derudover er det en fordel, at du har viden omkring de forskellige GSFI-standarter, og at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Du kan også være nyuddannet, men med en stor nysgerrighed på at arbejde med kvalitet og fødevarer.

Du trives i en delt administrativ og laboratorierolle, da noget af din tid om ugen bruges i laboratoriet, hvor du indhenter prøver og kontrollerer den daglige produktion. Du kan lide at arbejde selvstændigt og er i stand til at drive dine egne opgaver, samtidig med, at du indgår i et team, hvor du skal være fleksibel og omstillingsparat for at bidrage til fællesskabet.

Interesseret?

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV allerede i dag til @ . , da de indkalder løbende og tager opslaget ned, når de har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse er snarest muligt, men de venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Du er velkommen til at kontakte kvalitetschefen Vivi Uhre Brogaard på tlf. 22 11 16 55 eller på mail vcb@munkeboseafood.dk for at høre mere om stillingen.

Kvalitetschefen Vivi Uhre Brogaard på tlf. 22 11 16 55 eller på mail vcb@munkeboseafood.dk

Send din ansøgning til
marketing@munkeboseafood.dk

Fiskeløkken 1

5330 Munkebo

FIND MUNKEBO SEAFOOD PÅ FACEBOOK