Når man går hjem fra arbejde - men kroppen bliver
Om belastning, relationer og det, vi ikke længere mærker i arbejdet med mennesker, skrevet af registreret psyko- og naturterapeut Kristian GG.
En medarbejder sidder i bilen efter arbejde. Motoren er slukket, men systemet er stadig tændt. Tankerne kører videre, situationer gentager sig og kroppen slipper ikke. Dagen er overstået – men det er tilstanden ikke.
Det er ikke noget, vi taler ret meget om. For udefra ser det jo rigtigt ud. Arbejdet er passet, opgaverne er løst, relationerne er håndteret. Men indeni er der stadig noget, der arbejder, som om kroppen endnu står midt i det.
