Vi forventer, at mange Brøndby-tilhængere ankommer med toget omkring klokken 11.00. Vi har gode erfaringer med, at de nemt kan gå fra banegården til den nærliggende Nørregade, hvor de kan hygge sig op til kampen, siger politikommissær Peter Vestergaard fra Fyns Politi.Som ved tidligere lejligheder vil Fyns Politi også på søndag være synligt til stede i gadebilledet både før, under og efter kampen. Politiet forventer mange tilskuere til kampen på Nature Energy Park.
Vi håber, at de mange fodboldfans får en festlig, glad og fornøjelig dag og aften i Odense. Vi vil dagen igennem også være til stede med vores let genkendelige dialogbetjente i gule veste, siger politikommissær Peter Vestergaard.
