Medicinproduktion til sjældne sygdomme
De ansatte på produktionsanlægget skal producere medicin til behandling af sjældne sygdomme såsom blødersygdommen hæmofili.Faciliteten vil udnytte avanceret teknologi og innovative udstyr for at sikre den højeste kvalitet til patienter og imødekomme den voksende globale efterspørgsel efter vores livsændrende medicin, udtaler Henrik Wulff, der er koncerndirektør med ansvar for produktion, kvalitet og IT i Novo Nordisk.
Forventer 400 nye jobs
Novo Nordisk forventer, at deres nye anlæg ved Odense vil skabe 400 nye faste arbejdspladser, når det står færdigt. Mens byggerriet står på, vil op til 1.000 eksterne medarbejdere være beskæftiget på stedet.Vi er stolte af at bygge videre på vores arv i Danmark og ser frem til at begynde denne rejse i Odense, en velforbundet by med et dynamisk fællesskab og talentfuld arbejdskraft, udtaler koncerndirektør Henrik Wulff.
