Jeg håber, at dette vil kunne øge livskvaliteten for mennesker med demens og deres pårørende. Med denne forsøgsordning er det ikke længere transport, der skal stå i vejen for muligheden for at besøge familie, komme i teatret eller ud at købe ind med en ledsager. Det er vigtigt at fastholde en så almindelig hverdag som muligt, selvom man rammes af sygdom.
Nu kan mennesker med demens blive kørt til fritidstilbud, familie og indkøb i Odense Kommune
Odense Kommune har indført en forsøgsordning, der giver mennesker med demens mulighed for kørsel til familiebesøg, indkøb, kulturelle tilbud og lignende. Borgeren kan tage en ledsager med gratis.
Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense har søgt om og fået puljemidler til en forsøgsordning, som gør det muligt at tilbyde kørsel til mennesker med demens, som ikke er omfattet af kommunens øvrige kørselsordninger. Disse tilbydes almindeligvis til ældre med fysiske bevægelsesudfordringer.
Ældre- og handicaprådmand Brian Dybro (SF) glæder sig over, at målgruppen udvides i forsøgsperioden:
