MÄVINN er skabt med hjertet og med respekt for de unikke, lokale detaljer. Produkterne passer perfekt ind i den danske sommerindretning med detaljer i flet og tallerkener i græsgrønne nuancer. Brug eksempelvis en af de flettede kurve til at samle strandhåndklæderne eller dæk op med kollektionens broderede dækkeservietter til en afslappet frokost i haven, siger Sandra Gøthler, indretningsekspert hos IKEA Danmark.
Produkter med mening og karakter
Med materialer som bananfibre, jute og palmeblade giver MÄVINN et rustikt udtryk, der gør sig særligt godt i sommerhusets uformelle rammer. Kurvene er flettet med gamle teknikker fra Indonesien og Indien, mens pudebetræk og tæpper er broderet i hånden i Jordan og Bangladesh.Vi tror på, at et godt arbejde er et vigtigt skridt til at bane vejen ud af fattigdom. Derfor har vi et stort fokus på at hjælpe mennesker i nogle af verdens mest udsatte områder i tæt samarbejde med innovative og socialt bæredygtige virksomheder i deres nærmiljø. Virksomhederne bag MÄVINN er med til at gøre en forskel gennem eksempelvis uddannelse, sundhedspleje og hjælp til lokale familier. Vi er utroligt stolte over at bidrage til et samarbejde, som holder liv i gamle traditioner, der er gået i arv fra generation til generation. Kollektionen rummer smukke detaljer, bløde nuancer og gennemtænkte farvesammensætninger, der løfter ethvert rum, siger Sandra Gøthler.MÄVINN er tilgængelig i IKEA varehuse og online nu.
