Vi har at gøre med mennesker, som lever en barsk tilværelse, de færreste af os kan sætte sig ind i. De fortjener omsorg og rummelighed fra vores by, og det er derfor kolossalt vigtigt, at vi har så tæt et samarbejde med blandt andre Kirkens Korshær om varmestuer og stofindtagelsesrum. Med reformen får vi mulighed for at gøre endnu mere af det, vi ved skaber tryghed for vores udsatte medborgere, siger beskæftigelses- og socialrådmand Søren Windell.
Længere åbent i stofindtagelsesrum
Rådmanden fremhæver også den brede politisk opbakning over årene til socialt arbejde, med blandt andet et gadesundhedsteam, der opsøger udsatte borgere, hvor de færdes i byen. Samt en udvidelse af åbningstiden i stofindtagelsesrummet, der ligger i forbindelse med Kirkens Korshærs varmestue på Østergade. Med værdighedsreformen vil man allerede fra 1. februar kunne ansætte personale til at holde åbent endnu længere i rummet.Fra om få dage lægger vi halvanden time yderligere på åbningstiden, så stofbrugere frem til kl. 16.30 kan få adgang til sterile redskaber og blive bedre beskyttet mod dødelige overdoser. Det er et flot eksempel på, at vi som kommune kan inspirere politikerne nationalt og på den måde ende ud med selv at kunne gøre det endnu bedre, siger Søren Windell.
