19. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Bilka Odense klar til stor genåbningsfest efter et halvt års ombygning: Gavekort til kunderne

Bilka Odense er blevet totalt forvandlet og har fået en gennemgribende opgradering. Det betyder, at kunderne nu kan se frem til et endnu mere inspirerende og indbydende varehus, når dørene går op fredag 23. oktober klokken 7.

Bilka Odense klar til stor genåbningsfest efter et halvt års ombygning: Gavekort til kunderne
Af: Salling Group | Foto: Salling Group

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I april rykkede håndværkerne ind i Bilka Odense og begyndte på de første forandringer og forvandlinger af det store fynske varehus. Nu er ombygningen færdig, og varehuschef, Morten Johansen og medarbejderne glæder sig til at invitere kunderne indenfor i helt nye rammer.

Åbningsdagen

Snoren bliver klippet fredag 23. oktober klokken 7, og de første 100 betalende kunder får et gavekort på 100 kroner til varehuset. Det samme gør sig gældende lørdag og søndag.

Det fynske varehus er blevet ombygget for et pænt tocifret millionbeløb og har fået flere nye universer – blandt andet indenfor helse, ‘home-trend’, ‘verdensmad’ og nye varer indenfor kolonial-området, samtidig med, at der er kommet flere hyldemeter i varehuset. Derudover er ToGo-området også blevet udvidet.

De mange måneder med ombygning gør, at Bilka Odense nu fremstår endnu mere indbydende, lyst og lækkert. Der er også blevet rykket rundt på placeringerne, så for eksempel vin, øl og vand er blevet samlet ét sted – det samme gør sig gældende for elektronik og alle el-apparater. Gangene i Bilka Odense er i forbindelse med ombygningen blevet bredere, og reolerne er nye. Den ekstra plads kan lade sig gøre, fordi man har udnyttet noget af pladsen fra bistroens areal til rengøringsartikler og ved at finde en ny placering til Dyremad i Havecentret. I forbindelse med ombygningen har bistroen fået en opgradering.

Tekstilafdelingen er også blevet forvandlet med et forbedret udtryk, så den nu fremstår endnu mere lækker og inspirerende.

Vi har fået et helt nyt og opdateret varehus, som helt sikkert kommer til at give kunderne en forbedret og endnu mere indbydende oplevelse, når de handler hos os. Vi ser virkelig frem til at invitere indenfor, og i samme ombæring vil jeg gerne takker kunderne for deres tålmodighed under ombygningen og en lige så stor tak til alle medarbejdere for en fantastisk indsats, siger Morten Johansen.

Senere på året bliver kundetoiletterne i for-området renoveret, ligesom den kundebetjente disk i slagter- og delikatesseafdelingen også bliver opgraderet, så den fremstår endnu mere inspirerende til kunderne.

FAKTA:

  • I åbningsweekenden har kunderne mulighed for at vinde en trailer fyldt med varer, (man vinder både trailer og varer) og deltage i andre konkurrencer
  • Der er smagsprøver og demoer hele weekenden
  • Fredag klokken 16, lørdag og søndag klokken 11: Billie uddeler ‘ulveposer’ til de første 200 børn
  • Der er en ekstra tilbudsavis på 24 sider, som gælder til og med torsdag 29.oktober
Nøgleord
Erhverv
Event Information