28. august 2026

|

Pressemeddelelse

Boligudgifter løber fra SU'en i studiebyerne

Hvert år begynder tusindvis af unge på en ny uddannelse. For mange betyder det også startskuddet til jagten efter en bolig, der er til at betale. En ny analyse fra Finans Danmark viser, at boligudgifterne i studiebyerne flere steder er steget det seneste år og ofte er højere, end hvad en typisk studerende får udbetalt i SU.

Boligudgifter løber fra SU'en i studiebyerne
Af: Finans Danmark | Foto: AI-genereret med Google Gemini

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Boligsøgningen er for mange nye studerende blevet en central del af studiestarten. I de store studiebyer koster en typisk nyopført privat lejebolig på 50 kvm mellem 5-10.000 kr. om måneden i husleje. På Frederiksberg og i København, hvor lejeboligerne er dyrest, er huslejen alene højere end det beløb en typisk studerende vil få udbetalt i SU. I Aarhus, Odense og Aalborg er huslejerne tættere på SU-niveauet.

For mange studerende er regnestykket svært at få til at gå op, da huslejen kan overstige hele den SU, de får udbetalt. Selvom nogle kan være heldige at finde en billig leje-, studie- eller ungdomsbolig, er der fortsat mange, som må se langt efter de billigste boliger eller pendle længere for at få økonomien til at hænge sammen. En privat lejebolig er ofte for dyr til, at en studerende kan bo der alene - især hvis man ønsker at bo centralt eller tæt på sit studie siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark

Begrænset udvalg af mindre ejerboliger

For de studerende, der overvejer at købe en mindre ejerlejlighed, er mulighederne fortsat begrænsede. Små boliger er eftertragtede blandt både førstegangskøbere, singler og ældre, og det er med til at holde efterspørgslen høj. I de fem største studiebyer er der aktuelt 194 ejerlejligheder på op til 50 kvm til salg. Det er knap 30 pct. færre end på samme tidspunkt sidste år. Samtidig er priserne på mindre ejerlejligheder steget i flere af byerne.

Mindre boliger er attraktive for mange, og derfor er der stor konkurrence om dem. Det kan være med til at presse priserne op. For en typisk ejerlejlighed på 50 kvm i de store studiebyer ligger de månedlige boligudgifter mellem 7.400 kr. og 17.900 kr. om måneden. Det er mere end en SU kan bære, og for de fleste studerende vil det kræve økonomisk hjælp hjemmefra, som langt fra alle unge har adgang til,」 siger Peter Jayaswal, og fortsætter:

VI skal gøre det lettere at skabe flere af de mindre og billigere boliger, som de unge efterspørger i de store studiebyer. Det gælder både ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger. I Finans Danmark mener vi, at man skal fjerne barrierer i reglerne, der begrænser mulighederne for at bygge små boliger. Det gælder blandt andet kommunale størrelseskrav i Københavns kommune, som kan gøre det vanskeligere at skabe de boliger, mange unge efterspørger

Læs hele nyheden her

Nøgleord
BoligmarkedFinansKommune
Event Information