06. august 2026

|

Pressemeddelelse

Gør hjemmet klar til efterår med IKEA's nye kollektion

Den nye HÖSTAGILLE-kollektion hylder efterårets farver og inviterer til mere hygge i hjemmet.

Gør hjemmet klar til efterår med IKEA's nye kollektion
Af: IKEA | Foto: IKEA

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Inden så længe bliver dagene kortere og køligere. Det mærkes hos IKEA, som har lanceret en ny kollektion, HÖSTAGILLE, der er inspireret af efterårets farver og hyggelige stemning.

HÖSTAGILLE sætter fokus på overgangen fra sommer til efterår med varme jordtoner og orange farver, der inviterer efteråret ind i hjemmet.

Efteråret er for mange synonymt med hygge, levende lys og tid sammen med dem, vi holder af. Med HÖSTAGILLE ønsker vi at inspirere danskerne til at fejre efteråret og skabe en varm og indbydende atmosfære i hjemmet gennem enkle og stemningsfulde detaljer, siger Sandra Gøthler, Indretningsekspert i IKEA.

Hjemmet i fokus

Efteråret er sæsonen, hvor man begynder at sætte farten ned og nyde hyggen indendørs med en varm drik under et blødt tæppe. Det er også en tid, hvor man hygger med familie og venner indendørs til middag, kaffe eller andre sammenkomster.

HÖSTAGILLE-kollektionen prøver at skabe rammen for disse øjeblikke og bringe efterårsstemningen ind i hjemmet.

Naturen som inspiration

Naturen er den største inspiration i kollektionen, der trækker på gyldne blade, varme jordfarver og gåture i skoven.

En del af kollektionen er de populære glasgræskar, der fungerer både som dekoration, men også som opbevaring til alt fra snacks til lyskæder.

HÖSTAGILLE-kollektionen kan købes i IKEA-varehuse og online.

 

 

Event Information