25. september 2026

|

Pressemeddelelse

Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i Odense

Sidste år modtog bilister i Odense godt 12.000 parkeringsafgifter af Odense Kommune, og her var en række forseelser i særlig grad til årsag til, at bilister kom tilbage til en bil med en seddel i forruden. Samtidig tegnede et parkeringsområde sig alene for næsten hver femte afgift. Det viser tal fra Odense Kommune, som Autoparts24 har analyseret.

Her er de hyppigste årsager til P-afgifter i Odense
Af: Autoparts24 ApS | Foto: Autoparts24 ApS/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Der findes få ting så frustrerende for bilister som at komme tilbage til sin bil, hvor en seddel i forruden fortæller, at man har fået en p-afgift.

I Odense Kommune skete det godt 12.000 gange sidste år, og hvis man gerne vil undgå at skulle punge ud med hundredevis af kroner, så kan det være en god idé at være opmærksom på, hvad de mest hyppige årsager til p-afgifter i Odense er.

For her fylder en række forseelser særligt meget.

Det viser tal fra Odense Kommune, som Autoparts24 har analyseret.

Med 2.561 afgifter er urigtig indstilling af P-skiven eller overskridelse af tidsbegrænset parkering den hyppigste årsag til udstedelse af parkeringsafgifter, hvilket – måske lidt overrraskende – er efterfulgt af ulovlig parkering på plads for elbiler, som godt 2000 bilister modtog en afgift for.

Men den udvikling hænger formentlig sammen med de store udfordringer, der har været ved parkeringspladsen Slottet, hvor mange med benzin- og dieselbiler ikke har opdaget, at en stor del af pladserne var reserveret til elbiler.

På tredjepladsen over kommunale p-afgifter finder vi ‘standsning/parkering i et vejkryds’, hvilket mestendels dækker over, at man ikke har parkeret 10 meter eller længere fra en tværgående kørebane.

Top 10 årsager til parkeringsafgifter i Odense Kommune i 2025.

# Forseelse Antal
1 Tidsbegrænset parkering / urigtigt indstillet p-skive 2.561
2 Parkeringsplads reserveret til elbiler 2.041
3 Standsning/parkering i vejkryds 1.671
4 Ingen gyldig betaling registreret 1.405
5 Parkering over spærrelinje 794
6 Parkering på fortov i tættere bebygget område 717
7 Parkering ved skiltning og ubrudt kantlinje 477
8 Parkering i gågade 456
9 Standsning i forbudszone 387
10 Parkering ved skiltning og brudt gul kantlinje 255

Top 10 veje/pladser med flest p-afgifter i Odense Kommune i 2025

# Sted Antal
1 P.Plads Slottet 2.283
2 Gråbrødre P-Hus 496
3 Lavsenvænget 358
4 P.Plads Zoo 355
5 Thuresensgade 352
6 Overgade 298
7 Roersvej 267
8 Hans Tausens Gade 255
9 Adamsgade 207
10 Møllemarksvej 205

Nøgleord
Trafik & transportKommune
Event Information