06. august 2026

|

Pressemeddelelse

IKEA inviterer til stort loppemarked

Den 23. august fyldes parkeringspladserne ved IKEAs varehuse med loppemarkeder, hvor besøgende kan gå på jagt efter alt fra møbler til legetøj og samtidig give brugte ting nyt liv.

IKEA inviterer til stort loppemarked
Af: IKEA | Foto: IKEA

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Sæt kryds i kalenderen søndag den 23. august, hvor parkeringspladserne uden for IKEAs varehuse i hele Danmark bliver forvandlet til et landskab af genbrugsguld i forbindelse med IKEA Gensalg.

Loppemarkedet, som er blevet en tilbagevendende favorit blandt kunderne, finder sted fra klokken 10.00 til 15.00. Der er ikke kun møbler og boligtilbehør til salg. Man kan blandt andet også finde børnetøj, legetøj og bøger, så hele familien kan få en hyggelig oplevelse.

En dag for hele familien

IKEA forventer, at det bliver en dag fyldt med liv, handel og loppeglæde, når folk fra lokalområderne samles. Alle er velkomne, og der vil være noget for enhver, uanset om man leder efter gode kup, inspiration til hjemmet eller blot har lyst til en hyggelig udflugt med familien.

Har du hørt om IKEA Gensalg?

Loppemarkedet giver brugte IKEA-møbler mulighed for at få nyt liv. Gennem IKEA Gensalg kan kunder sælge deres gamle IKEA-møbler tilbage og modtage et tilgodebevis. Møblerne kommer samtidig til varehusets genbrugsbutik, Cirkulär, hvor de kan finde et nyt hjem.

Til loppemarkedet kan IKEA Family-medlemmer få 20 procent ekstra oven i vurderingsprisen ved brug af IKEA Gensalg.

Nøgleord
ShoppingOplevelser
Event Information