28. august 2026

|

Pressemeddelelse

KÆMPE EFTERSPØRGSEL PÅ GNAGS’ GRANDE FINALE

KÆMPE EFTERSPØRGSEL PÅ GNAGS’ GRANDE FINALE

KÆMPE EFTERSPØRGSEL PÅ GNAGS’ GRANDE FINALE
Af: Live Nation Denmark ApS | Foto: Live Nation Denmark ApS/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Afskedstour i april og maj 2027 i landets største arenaer

Tidligere på måneden annoncerede Peter A.G. fra scenen ved Gnags’ allersidste festivalkoncert på Smukfest, at bandet drager på afskedsturné. Men det trofaste publikum har tydeligvis ikke fået nok af Mr. Swing King og hans magiske orkester.

I formiddag kl. 10.00 blev det officielle billetsalg skudt i gang, og efterspørgslen var fra første minut så stor, at flere koncertdatoer måtte tilføjes for at imødekomme den massive interesse.

De fem oprindeligt annoncerede arenakoncerter er i skrivende stund vokset til hele tolv koncerter.

“Det var ligegodt pokkers”, siger Peter A.G. ved beskeden om den overvældende publikumsinteresse for GNAGS` Grande Finale.

“I 60 år har vi råbt til publikum: Er I der?

Ja, det må man så sige de er!

GNAGS takker, vi glæder os…"

GRANDE FINALE

spænder musikalsk over seks årtier og bliver et manifest over både GNAGS og publikums udvikling. Sammen har de oplevet skiftende tider, nye generationer og utallige fællesskaber foran scener over hele landet. En sidste tour i manegen. Til Danmarks største arenaer, for at takke publikum for trofast opbakning og træde ned fra scenen med manér.

Af de i alt 90.000 billetter, der er sat til salg, kan ni af de tolv koncerter allerede meldes udsolgt. Der er dog fortsat billetter til ekstrakoncerterne i Royal Arena den 15. april, Jyske Bank Boxen 7. maj samt AKKC i Aalborg den 8. maj.

ACC Aarhus 2. april UDSOLGT ACC Aarhus 3. april EKSTRA/UDSOLGT AKKC Aalborg 9. april UDSOLGT Jyske Bank Boxen Herning 10. april UDSOLGT Royal Arena Kbh. 15. april EKSTRA Royal Arena Kbh. 16. april UDSOLGT ACC Aarhus 23. april EKSTRA/UDSOLGT ACC Aarhus 24. april EKSTRA/UDSOLGT SJF Bank Arena Odense 30. april UDSOLGT SJF Bank Arena Odense 1. maj EKSTRA/UDSOLGT Jyske Bank Boxen Herning 7. maj EKSTRA AKKC Aalborg 8. maj EKSTRA

GNAGS – FAKTA & HISTORIE

  • Grundlagt: 1966 i Skjern af brødrene Jens G. Nielsen og Peter A.G. Nielsen
  • Oprindeligt navn: Those GNAGS
  • Første album: På Vej (1973)
  • Antal studiealbums: 25
  • Musikalsk rejse: Fra 60’ernes pop og kopimusik, over 70’ernes folkrock og politiske budskaber, til 80’ernes rytmiske revolution med reggae og verdensmusik
  • Roskilde Festival: GNAGS har stået på den legendariske Orange Scene hele 12 gange –mere end noget andet dansk band
  • Internationalt aftryk: GNAGS har turneret i Europa, Indien, Afrika og Mellemamerika – og bevist, at dansk musik kan tale til verden
  • Sidste festivaloptræden: GNAGS var i sommeren 2026 på sin Sommer of Love tour og lavede sin sidste festivalkoncert nogensinde på Bøgescenen på Smukfest.
  • Nyt album: Albummet KNARK udkommer 4. september, og bliver bandets 25. studiealbum.

Følg GNAGS her:

Instagram | Facebook | Website

BILLETSALG:

Officielt billetsalg via livenation.dk og ticketmaster.dk.

Nøgleord
KulturOplevelser
Event Information