09. september 2026

|

Pressemeddelelse

KRFTWRK slår dørene op med åbningsfestival

Hos Tinderbox er vi stolte af at støtte Odenses nye musikcentrum KRFTWRK, som d. 25. september slår dørene op med et brag af en endagsfestival.

KRFTWRK slår dørene op med åbningsfestival
Af: Tinderbox | Foto: Tinderbox/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

KRFTWRK skal være et centralt samlingspunkt for musikere, kulturaktører og publikum, og er etableret i den tidligere musikkonservatoriebygning på Islandsgade. KRFTWRK kommer til at rumme både øvelokaler, lydstudier og en scene med plads til 300 gæster, og her kan hele den musikalske proces – fra idé og øvefase til koncert og mødet med publikum – udfolde sig under ét tag.

Foruden at være et stærkt udviklingsmiljø for unge musikere, som får adgang til professionel sparring, workshops, masterclasses og mentorships, bliver KRFTWRK en central del af musikmiljøet i Odense.

Hos Tinderbox er vi glade for at bidrage økonomisk til udviklingen af musiklivet i Odense, som har dannet rammen om festivalen siden starten i 2015. 2026 er året, hvor Tinderbox blev afviklet for tiende gang og KRFTWRK ser dagens lys. Og det bliver markeret med et brag af en åbningsfestival!

D. 25. september åbner dørene med et stærkt lineup af både etablerede og upcoming navne. Foruden de over 15 artister vil der være flere indslag og aktiviteter i og omkring KRFTWRK.

Vi er stolte over at kunne bidrage til udviklingen af musikmiljøet i Odense, og vi glæder os til at fejre åbningen af KRFTWRK med manér!

Det fulde program for dagen kan ses her: https://www.facebook.com/events/1744034086879980

KRFTWRK Åbningsfestival finder sted d. 25. september på Islandsgade 2 fra kl. 17.00.

Entré er gratis og minimumsalderen er 18 år.

Nøgleord
KulturOplevelserErhverv
Event Information