10. august 2026

LokalBolig Dalum-Hjallese udvider med flere afdelinger i Odense

Fra 1. september udvider LokalBolig Dalum-Hjallese med flere butikker i Odense, når Søren Gehrs og Torsten Gram overtager LokalBolig Odense City og LokalBolig Skibhus.

LokalBolig Dalum-Hjallese udvider med flere afdelinger i Odense
Af: Celina Hougaard | Foto: LokalBolig Dalum-Hjallese

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Den 1. september tager LokalBolig Dalum-Hjallese et stort skridt, når virksomheden udvider sin tilstedeværelse i Odense.

Flere butikker under samme ejerkreds

Søren Gehrs og Torsten Gram overtager samtidig LokalBolig Odense City og LokalBolig Skibhus fra Martin Lehrmann. De to ejendomsmæglere står i forvejen bag LokalBolig Dalum-Hjallese og LokalBolig Tarup-Næsby samt butikker i Ringe, Nyborg, Otterup og Silkeborg.

Efter denne overtagelse og åbningen af den nye butik vil deres samlede organisation derfor bestå af ni LokalBolig-butikker, hvoraf fem ligger i Odense.

Denne overgang vil blive gennemført gradvist, efter at ejerskiftet formelt træder i kraft den 1. september. Martin Lehrmann vil fortsat være en del af forretningerne frem til næste år og skal sammen med Søren Gehrs, Torsten Gram og medarbejderne sikre en naturlig og smidig overgang for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

For eksisterende kunder fortsætter boligsagerne som hidtil, og der vil derfor ikke være ændringer i de igangværende forløb.

Ambitioner om yderligere vækst

Med udvidelsen vil der fremover være fem LokalBolig-butikker i Odense og ni butikker under samme ejerkreds, hvoraf otte ligger på Fyn. Det giver samtidig ejerkredsen et endnu stærkere lokalt fundament og mulighed for at samle erfaringer og kompetencer på tværs af butikkerne.

Udvidelsen er en del af en større ambition om at styrke LokalBoligs tilstedeværelse på Fyn og bringe den erfaring, passion og markedsføringskraft, der har været med til at gøre forretningen til Fyns mest sælgende mægler, endnu mere i spil på tværs af de ni butikker. 

Nøgleord
BoligmarkedErhverv
Event Information