Hvordan leder man tydeligt uden at miste nærværet? Hvornår skal man sætte retning, og hvornår skal man give plads? Og hvordan bevarer man selv overblikket, når tempoet stiger, og hverdagen bliver kompleks?
Det er nogle af de spørgsmål, som Signe Winthers nye lederkursus "Led med klarhed og overskud" tager udgangspunkt i.
Lederforløbet er målrettet ledere, der ønsker at blive mere bevidste om deres egen måde at lede på og samtidig styrke samarbejdet, trivslen og resultaterne i deres team.
Ledelse begynder med lederen selv
Ifølge Signe Winther handler stærkt lederskab ikke kun om værktøjer og teknikker. Det handler i høj grad også om at forstå sig selv.
På kurset, der afholdes for fjerde gang, arbejder deltagerne med tre centrale niveauer i det personlige lederskab: dig, dit mindset og din energi.
Det handler blandt andet om at blive klogere på egne værdier, styrker, drivkræfter og mønstre, samt om hvordan de påvirker den måde, man træffer beslutninger, kommunikerer og indgår i relationer på.
Samtidig sættes der fokus på de mange dilemmaer, der følger med lederrollen.
Hvornår skal man være tydelig, og hvornår skal man give plads? Hvornår skal man involvere medarbejderne, og hvornår skal man selv træffe beslutningen? Og hvornår er det nødvendigt at holde fast eller give slip?
Målet er ikke at finde én rigtig måde at lede på, men at blive bedre til at vælge sin ledelse bevidst.
Fire dage med fokus på selvindsigt, relationer og overskud til resultater
Forløbet består af to moduler fordelt på fire dage.
Første modul har fokus på selvindsigt, relationer og stærkt samarbejde. Her arbejder deltagerne blandt andet med personligt lederskab, værdier, mindset, kommunikation, feedback, tillid, psykologisk tryghed, konflikter og svære samtaler.
Andet modul sætter fokus på energi, overskud og ledelseskraft. Her handler det blandt andet om prioritering, fokus, grænser, delegation, motivation, trivsel og den kultur, som lederen er med til at skabe.
Undervejs tager deltagerne udgangspunkt i deres egne ledelsesudfordringer og får mulighed for at afprøve nye perspektiver og konkrete værktøjer. Samtidig bliver der plads til sparring og refleksion sammen med andre ledere på tværs af brancher og erfaring.
Du kan læse mere om modulerne her.
Lederkursus i naturen
Kurset foregår i den naturskønne hytte Bjørnebo i udkanten af Odense, hvor omgivelserne bliver en aktiv del af kursusoplevelsen.
Her kombineres undervisning og konkrete ledelsesværktøjer med blandt andet gåture i naturen, meditation og refleksion.
Tanken er at skabe et læringsrum med ro og plads til fordybelse væk fra den travle hverdag.
Signe Winther fremhæver, at naturen kan være med til at skabe ro og gøre det lettere at tænke klart, hvilket også er kompetencer, der kan tages med tilbage i lederens hverdag.
Tidligere deltagere fremhæver blandt andet den personlige udvikling og de rolige omgivelser, som en vigtig del af kurset.
Fra autopilot til bevidste valg
Et centralt tema på lederforløbet er, hvordan ledere kan blive bedre til at opdage de automatiske reaktioner og mønstre, der ofte kommer i spil, når hverdagen bliver travl eller udfordrende.
Ambitionen er blandt andet at hjælpe deltagerne med at bevæge sig fra at være på autopilot til at træffe mere bevidste valg - fra at knokle til at lede med overskud og fra selv at løse alting til at skabe mere ansvar hos andre.
For Signe Winther handler det grundlæggende om at blive mere bevidst om den leder, man allerede er, og den leder, man ønsker at være.
Første modul starter i september
Det nye lederforløb afholdes over to moduler.
Første modul finder sted 24. og 25. september 2026, mens andet modul afholdes 26. og 27. november 2026.
Kurset foregår fra kl. 9-17 på første dag og kl. 9-16 på anden dag.
Prisen er 16.500 kroner ekskl. moms og inkluderer fire dages fysisk undervisning, madoplevelser, en times opfølgende personlig 1:1-coaching samt adgang til de naturskønne omgivelser.
Der er desuden mulighed for at booke overnatning til specialpris på Frederik IV's Hotel tæt på kursusstedet.
Forløbet henvender sig til ledere med ansvar for andre mennesker - både nye og erfarne ledere.
Interesserede kan kontakte Signe Winther for en 30 minutters uforpligtende sparring om deres muligheder og om, hvorvidt lederforløbet er det rette match.
