Ambitionerne om fortsat at give fynboerne gode koncertoplevelser til Musik ved Bøgen fortsætter, fortæller Jan Arentoft, medarrangør.
Musik ved Bøgen offentliggør nu de sidste to koncertdage til 2027-programmet, og særligt én af nyhederne føjer et markant dansk navn til plakaten: Peter Sommer spiller lørdag den 5. juni, aftenen starter med den lokale duo, Frank & Jonas.
Peter Sommer har gennem mere end to årtier sat sit aftryk på dansk musik med sine karakteristiske tekster og sange. Til koncerten i Odense kan publikum blandt andet glæde sig til numre som Elskede at drømme, drømmer om at elske, 8-6-6-0, Valby Bakke, til nye, gamle, lånte og blå sange, i ekstraordinære og stærke medrivende versioner, når det magiske makkerpar, Peter Sommer, der sammen med pianisten Palle Hjorth bringer lys på scenen.
Nikolaj & Piloterne vender tilbage efter fulde huse
Den anden nye koncertdag bliver fredag den 21. maj, hvor Nikolaj & Piloterne vender tilbage til Musik ved Bøgen.
Bandet samlede fulde huse i 2026, og i 2027 bliver det et gensyn med sange som Kommer nok hjem, Du er min og Ridderen af kærligheden.
Denne gang er det med et af skandinaviens stærkeste tribute-band, Bon Jovi DK, der leverer deres tribute til Bon Jovi med blandt andet Livin’ on a Prayer, You Give Love a Bad Name og It’s My Life på plakaten samme aften.
Dermed bliver årets åbningsaften en kombination af dansk rock og nogle af de største sange fra Bon Jovis bagkatalog.
Fem koncertdage i Odense
Med de to nye offentliggørelser er hele programmet for Musik ved Bøgen 2027 samlet.
Programmet for 2027 er:
-
Fredag 21. maj: Nikolaj & Piloterne + Bon Jovi DK
-
Lørdag 22. maj: Sømændene + Frank & Jonas
-
Fredag 28. maj: Michel Belli synger Belli + Smukke Møller
-
Lørdag 29. maj: Sko/Torp + Halberg med band + Frank & Jonas
-
Lørdag 5. juni: Peter Sommer + Frank & Jonas
Lokal mad bliver en del af aftenen
På koncertdagene åbner dørene kl. 17.00, mens musikken begynder omkring kl. 18.30–19.00 og fortsætter frem mod kl. 22.00.
Som en ekstra mulighed kan koncertgæsterne tilkøbe grillmenu eller tapas og spise på pladsen inden musikken. Maden leveres af MENY Hjallesevej, endnu et lokalt samarbejde omkring Musik ved Bøgen. Derudover tilbydes konceptet “All Inclusive under Bøgen”, hvor mad, fri bar og to koncerter på én aften er samlet i én pakke.
Det er også muligt at booke større selskaber på Restaurant Bondestuen før- og under koncerterne.
Det officielle billetsalg er allerede startet på http://musikvedbøgen.dk
