23. september 2026

|

Pressemeddelelse

Svendborgbanens naboer opfordres til at tjekke træer

Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i reparationer og forsinkelser. På Svendborgbanen er der på tre år væltet 32 træer. Derfor opfordrer Banedanmark naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.

Svendborgbanens naboer opfordres til at tjekke træer
Af: Banedanmark | Foto: Banedanmark

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Fra i dag modtager over 3600 fynboer et brev fra Banedanmark med en opfordring til at tjekke de træer, der grænser op til jernbanen.

Træer, der vælter ned over jernbanen, er nemlig en udfordring for togdriften. Det kan forårsage store skader på infrastrukturen, forsinke mange mennesker og potentielt være farligt for passagerer og medarbejdere i toget, hvis et træ vælter ned over banen. Det kan risikere at skabe store forsinkelser og ødelægge skinner eller tog. Derfor er det vigtigt, at banens naboer er opmærksomme på træerne i deres have.

Mange af de træer, der vælter ned over jernbanen, kommer fra private haver. Banedanmark gør selv en stor indsats for at spotte og fælde usunde træer på vores egne arealer, men vi har brug for, at naboerne også hjælper til, så vi sammen kan holde banen fri for træer siger Morten Lykke-Hansen, der er sektionschef i Banedanmark

Fakta om væltede træer på Svendborgbanen

  • Banedanmark sender i uge 39 breve ud til 3675 private borgere, der bor nær banen med opfordring om at tjekke deres træer.
  • Banedanmark fører tilsyn med træer på egne arealer, men ikke på privat grund. Det er grundejerens eget ansvar at tilse og sikre træer på sin grund, så de ikke vælter og gør skade eller forsinker passagererne.
  • I perioden 2023-2025 er der væltet 32 træer på strækningen Odense-Svendborg. Af dem var 11 nabotræer.
  • På landsplan væltede der i samme periode over 600 træer.

Banedanmark fører ikke tilsyn med træer på privat grund, og det er altså grundejeren selv, der har ansvaret for at holde sine træer sunde og sikre sig, at de ikke er i risiko for at vælte.

Klimaforandringer kan få flere træer til at vælte

Svendborgbanen mellem Odense og Svendborg er en strækning flere skovområder, og det kan ses i statistikken over væltede træer på strækningen. I perioden 2023-2025 væltede der 32 træer, hvoraf 11 var private nabotræer.

Svendborgbanen er én af de baner, hvor der vælter flest nabotræer, og det vil vi gerne ændre på. Derfor håber vi, at banens naboer vil tage sig tid til at læse vores gode råd og opsøge hjælp til at håndtere usunde træer, hvis det er nødvendigt. Det er til gavn for alle, der rejser med toget, at vi passer på træerne langs banen siger Morten Lykke-Hansen

Banedanmark forventer, at udfordringen med væltede træer på jernbanen kan blive større i takt med at klimaet byder på kraftigere regn og hyppigere storme. Den udvikling gør nemlig, at træerne står mindre stabilt i den vådere jord.

På Banedanmarks hjemmeside kan du få gode råd og information om, hvordan du skal forholde dig til risikotræer, hvis du bor nær banen: Giv dine træer et sundhedstjek | Banedanmark

5 tegn på, at dit træ er i fare for at vælte:

  • Døde grene
  • Revner i stammen
  • Dårlige rødder
  • Svampe på træet
  • Svag træstruktur

Hør afsnittet om risikotræer fra Banedanmarks podcast ”Bag Om Banen”, som også kan findes på de fleste podcastplatforme.

Nøgleord
Trafik & transportBolig & haveKlima & miljø
Event Information