Landskabsarkitekterne i Sweco Architects har gennem en årrække fået stadig flere og stadig mere forskelligartede opgaver, og nu opruster virksomheden med en styrkelse af det ledelsesmæssige setup, som skal understøtte den positive udvikling.
Anders Juul Jensen tiltræder således som ny teamleder for landskabsarkitektur i Østdanmark med fokus på ledelse, kontrakter og strategisk retning. Han kommer fra en stilling som projektchef og teamleder hos SLA.
Jeg glæder mig meget til at skulle lede landskabsarkitekterne i et hus, hvor man arbejder endnu mere tværfagligt, end jeg har været vant til. Opgaverne kræver i stigende grad, at man kan arbejde sammen på tværs, og dér er Sweco unikt positioneret med så mange fagligheder under ét tag siger han
Samtidig med ansættelsen af Anders Juul Jensen som teamleder bliver Anja Boserup ny markedschef med fokus på salg og forretningsudvikling, mens Mette Lund Traberg fortsætter som kreativ leder.
Jeg glæder mig meget til at træde ind i et ledelsesmæssigt trekløver med to så stærke profiler siger Anders Juul Jensen
Anja Boserup skal blandt andet sikre, at væksten kan fortsætte på tværs af teamets mange opgavetyper.
Vi har gennem de seneste fem år opbygget et stærkt, selvstændigt landskabsteam med en tydelig faglig profil inden for byrum, bynatur og klimatilpasning. Samtidig bidrager vi til projekter på tværs af Swecos divisioner og teams — fra byudvikling og strategiplaner til boligbyggeri, kystsikring og infrastruktur. Dén positive udvikling skal vi fortsætte, og jeg ser frem til at få mere tid til kunder, salg og samarbejder siger hun
Swecos Landskabsteam i Østdanmark har en bred portefølje af landskabsprojekter, som spænder fra en rammeaftale med Københavns Kommune om klimatilpasning og byrum til landskabsarkitekturen ved Nyt OUH på Fyn og en letbaneforplads i Glostrup. Men nye opgavetyper som energiparker, datacentre og ikke mindst biodiversitetsindsatser fylder også mere og mere.
Med så mange forskellige opgaver er det vigtigt med et ledelsesmæssigt setup, der kan favne det hele – og det er jeg sikker på, vi nu har fået. Med den nye struktur bliver der fuldt fokus på både salg, teamledelse og arkitektonisk kvalitet, så kan vi forsætte den spændende rejse, vi har været på gennem de seneste mange år siger Mette Lund Traberg, der med 14 år i Sweco Architects har været med under en række profilerede projekter, herunder den prisbelønnede omdannelse af Thomas B. Thriges gade i Odense til et helt nyt, sammenhængende byrum
I alt råder Sweco Architects i dag over ca. 30 landskabsarkitekter, fordelt nogenlunde ligeligt mellem et team i Vestdanmark under ledelse af Carina Rosenbech og teamet i Østdanmark, som altså fremover skal ledes af Anders Juul Jensen.
