Baggrund: Udsatte unge falder ud af uddannelsessystemet
45.000 unge er hverken i job eller under uddannelse, hvilket afspejler, at udsatte unge alt for ofte falder ud af uddannelsessystemet, selv når de tilbydes specialiserede forløb. Mange af de unge har kriminalitet, psykiske lidelser, misbrug, ustabil økonomi eller svage netværk i bagagen.Hos CBS er vi glade for at bidrage til et projekt, der både adresserer en vigtig samfundsudfordring og samtidig skaber ny viden om, hvordan unge i udsatte positioner kan støttes bedre. TAMU’s praksisnære tilgang giver os en unik mulighed for at undersøge, hvad der faktisk virker i hverdagen – og hvordan vi kan omsætte den viden til mere bæredygtige løsninger på tværs af sektorer, siger Mahad Mussa Huniche fra Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS.
TAMU: “Vi vil dokumentere, hvad der virker – ikke kun, hvad vi tror virker”
Ifølge TAMU’s direktør Peter Staun Kastholm vil projektet medvirke til, at TAMU får yderligere dokumentation for, hvad der virker for TAMU’s elever – og hvad der ikke gør.Vi ved, at vores elever virkelig gerne vil gennemføre uddannelsen. Men ofte bliver de væltet af vejen af psykiatriske diagnoser, økonomisk pres, boligproblemer eller tilbagefald til kriminalitet, siger Peter Staun Kastholm.Med projektet vil TAMU systematisere tidlig opsporing og kombinere de såkaldte IPS-, ACT- og FACT-modeller i én sammenhængende model.
Dermed kan vi reagere hurtigere, mere koordineret og tættere på den unges hverdag. Vores ambition er, at flere unge gennemfører deres forløb og får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig håber vi at skabe viden, som kommuner, virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner kan bruge i deres egne indsatser. Det største skift sker ikke kun hos de unge – det sker hos os. Når vores faglærere arbejder med datadrevet refleksiv praksis, bliver støtten ikke noget, vi planlægger. Når eleverne deler deres trivselsdata hver uge, skal vores faglærere kunne reagere med det samme – ikke om to uger. Det kræver en ny form for nærvær, refleksion og faglighed. Det er dér, vi skaber reel forandring, fastslår Peter Staun Kastholm.
Tidlig opsporing koblet til menneskelig støtte
Kernen i projektet er tidlig opsporing af mistrivsel og hurtig, koordineret støtte. Elever på TAMU-centret i Odense skal som nævnt registrere deres trivsel gennem en digital trivselstracker. Dataene bruges ikke som mål i sig selv, men som et redskab til, at mentorer, undervisere, behandlere og virksomheder kan reagere, før fravær og frafald tager fart. Når trivselsscoren falder, aktiveres en individuel støtteplan, der kan omfatte tættere mentorstøtte, samtaler baseret på ACT- og FACT-inspireret tværfaglig opfølgning, peer-støtte i små mikroteams eller justeringer i praktik- og jobforløb. Målet er at øge gennemførelsraten med mindst 33 procent i projektperioden.Det Obelske Familiefond: Projektet adresserer en blivende samfundsudfordring
Hos Det Obelske Familiefond siger Trine Krab Nyby, der er områdechef for socialområdet, at partnerskabet mellem TAMU og CBS giver gode forudsætninger for, at erfaringerne fra projektet kan bruges bredere, hvis modellen viser sig at virke.Alt for mange unge med erfaringer med kriminalitet, psykiske vanskeligheder eller misbrug risikerer at blive tabt i overgangene mellem skole, behandling og job. Vi støtter projektet, fordi det søger nye løsninger på en blivende samfundsudfordring med en kombination af praksisnær uddannelse, dokumenterede metoder og aktionsforskning, siger Trine Krab Nyby.
