06. december 2023

|

Pressemeddelelse

Nyt Syn Folkebo i Odense uddeler gratis beskyttelsesbriller til børn

For at passe på børnenes øjne i nytåret tilbyder optikerbutikken Nyt Syn Folkebo gratis beskyttelsesbriller frem til nytår.

Nyt Syn Folkebo i Odense uddeler gratis beskyttelsesbriller til børn
Af: Nyt Syn | Foto: PR

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Nytårskrudt og fyrværkeri er for mange indbegrebet af en festlig aften, men det kan også gøre skade, hvis ikke det omgås med forsigtighed. Nyt Syn Folkebo i Odense opfordrer til at passe på de mindste i tilskuerrækken på årets sidste dag med gratis beskyttelsesbriller.
Beskyttelsesbrillen kan hurtigt blive glemt i farten, og det kan få forfærdelige konsekvenser, hvis man er uheldig. Derfor har vi valgt at iværksætte en særlig indsats for at hjælpe forældrene med at passe på børnenes syn, siger Signe Schønnemann, der er indehaver af Nyt Syn Folkebo.
Alle kan hente en nytårsbrille
Hvert år er der børn, der kommer til skade med øjnene, og det har fået indehaveren af Nyt Syn Folkebo til at handle.
For at undgå ulykker tilbyder vi alle interesserede gratis beskyttelsesbriller til børn i forretningen fra nu og så længe, vi har dem på lager, siger Signe Schønnemann.
De gratis beskyttelsesbriller til nytår kan hentes fra den 11. december i forretningens åbningstid, så længe lager haves, på Hjallesevej 199. Der uddeles max tre beskyttelsesbriller per kunde. Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 10:00-17:30. Fredag kl. 10:00-18:00. Lørdag kl. 10:00-13:00.
Event Information