Konferencen finder sted i ODEON og sætter fokus på de nyeste fremskridt og tendenser inden for massespektrometri og proteinforskning. Konferencen er en del af fejringen af 50 års forskning indenfor biologisk massespektrometri og proteinanalyse på SDU.
Styrkelse af nordisk samarbejde
Konferencen er et fælles initiativ mellem de nordiske fagorganisationer inden for feltet, og støttes også af Odense Kommune. Målet er at fremme samarbejder på tværs af landegrænser og skabe en stærk platform for udveksling af viden mellem universiteter, hospitaler, biotek og pharma-industrien.Et bredt og aktuelt program
Programmet spænder fra grundlæggende teknologiske udviklinger til avancerede biologiske og biomedicinske anvendelser inden for bl.a. biokemi, miljøanalyser, retsmedicin og lægemiddeludvikling. Deltagerne kan se frem til foredrag fra internationalt anerkendte forskere, faglige workshops samt præsentationer af de nyeste forskningsresultater og forskningsudstyr.Netværk og talentudvikling
NordicMSP2025 er samtidig en vigtig ramme for netværk og rekruttering. Her får unge forskere og studerende mulighed for at præsentere deres projekter og møde potentielle samarbejdspartnere, mens virksomheder og institutioner kan styrke deres kontakter til fremtidens talenter.Fakta om konferencen
- Dato: 1.–3. september 2025
- Sted: ODEON, Odense, Danmark
- Deltagere: 280 forskere både seniorer og ungdom
