Skip to main content
23. april 2025

Odense Golfklub har modtaget en gavmild donation fra Fynske Bank

Fonden for Fynske Bank donerer 85.000 kroner til overdækning af Odense Golfklubs greenkeepergård, så de 13 nye buggies står tørt og klar til spil.

Af: Andreas Hjort | Foto: Fynske Bank

Når regnen driller og morgenduggen sætter ind, er det godt, at Odense Golfklubs maskiner har et sikkert tag over hovedet.

Med en donation på 85.000 kroner fra Fonden for Fynske Bank kan klubben nu etablere overdækning til greenkeepergården. Her vil de 13 nye buggies fremover stå tørt, så de kan holde længere og sikre spillerne en bedre oplevelse.

Odense Golfklub blev etableret i 1927 og er Danmarks femte golfklub. Den består af 27 huller fordelt over en international 18-hullers parkbane og en 9-hullers bane, som klubbens medlemmer kan se frem til at benytte med tørre og robuste buggies.