Skip to main content
19. september 2022

Odense Kommunes skovprojekt vinder vild naturpris

I konkurrencen om Danmarks Vildeste Kommune vandt Odense Kommunes arbejde for den vilde skov prisen for ”et vedvarende naturprojekt”.

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Ved præmieoverrækkelsen for Danmarks VILDESTE Kommune vandt Odense Kommunes arbejde for at bevare den vilde skov prisen for ”et vedvarende naturprojekt”. 

Miljøminister Lea Wermelin og juryen har vurderet 98 kommuners idéer til hvordan naturen i deres kommune kan blive mere vild. Kommunerne har alle sendt deres forslag ind til Miljøministeriet, hvoraf ti blev udvalgt som finalisterne.

Ved en præmieoverrækkelse er det netop blevet afsløret, at Odense Kommune har vundet en af de fem ekstrapræmier, der blev uddelt. Det er prisen for ”et vedvarende projekt”.

En vildere skov

Odense Kommune vinder prisen for dens arbejde med at sætte fokus på skoven og bevaringen af denne.

Odense Kommune har derfor opkøbt store arealer, som skal omlægges til skov i fremtiden. De arbejder også på at bevare eksisterende skove, som de omlægger til en vildere drift. Udover skovprojektet er der en række andre projekter i gang, som skal øge den vilde natur og bedre biodiversiteten.

Du kan læse mere om projektet hér. 

Hovedprisen som Den VILDESTE Kommune gik til Vordingborg Kommune.

FLERE NYHEDER