Skip to main content
21. februar 2024

Odenses bedste takeaway finder du på Hjallesevej

Danskerne har stemt i forbindelse med den årlige Just Eat Awards, og Joey’s Burger vinder årets Takeaway Restaurant i Odense.

Af: Just Eat | Foto: Just Eat
PRESSEMEDDELELSE

Odenseanerne strøg til stemmeurnerne, da den bedste takeaway-restaurant i Odense skulle kåres. Og nu er vinderen fundet. Sejren går til Joey’s Burger, der i år tager prisen som Bedste Takeaway Restaurant i Odense med sig hjem:

Vi er virkelig glade for at have vundet prisen. Særligt fordi, at vores lokale kunder har støttet os og synes, at vi leverer god kvalitetsmad, siger Aqil Shamseldin, der er ejer og ansvarlig for den daglige drift og ledelse hos Joeys Burger.

Efter at have været sygemeldt med en diskusprolaps i tre år købte Aqil Shamseldin Joey’s Burger i december 2022. En beslutning, han ikke har fortrudt – særligt ikke, når restauranten nu bliver anerkendt af dens kunder.

Vi møder altid glade ind hos Joey’s, men smilet bliver endnu større, når vi modtager sådan en pris. Når vores kunder er glade, så motiverer det os til at gøre det endnu bedre. Vi har lige nu en restaurant i både Aarhus og Odense, men arbejder på at udvide Joey’s Burger yderligere og åbne i endnu flere byer, siger Aqil Shamseldin.

Joey’s Burger åbnede i Odense i 2015 og har siden da langet autentiske amerikanske burgere over disken. Siden restauranten slog dørene op i Odense, har den udvidet med yderligere en restaurant i Aarhus og glæder derfor både jyder og fynboer med burgers til enhver anledning.

Anerkendelse af Just Eats restaurant-partnere

Vores samarbejdspartnere – de lokale restauranter – spiller en helt afgørende rolle som en del af Just Eat. Det er dem, som gør dagligdagen lidt lettere og mere velsmagende. Med Just Eat Restaurant Awards sætter vi fokus på og hylder nogle af de mennesker, der hver eneste dag arbejder benhårdt for den gode kundeoplevelse. Jeg er særlig stolt over at se, at der blandt årets vindere er adskillige toneangivende samarbejdspartnere, der både vægter ansvarlighed samt er innovative indenfor deres felt. De fortjener et stort skulderklap for deres arbejde, og vi er glade for, at danskerne vil hjælpe os med at give dem det ved at stemme til Just Eat Awards, siger Ann-Sophie Adamsen, der er landedirektør for Just Eat Danmark.

Danskere over hele landet har afgivet deres stemmer for at finde vinderne af Just Eat Awards 2023. Prisuddelingen er skabt for at give den ultimative anerkendelse af Just Eats restaurant-partnere – store som små – der hver dag knokler for at stille danskernes takeaway-sult. Fra de mest snaskede cravings til de sundere alternativer.

Ud af de i alt 11 forskellige kategorier til Just Eat Awards 2023 hyldes alt fra “Bedste Burger” til “Bedste Sunde Køkken”. Også Danmarks Bedste Restaurant er fundet. I løbet af de seneste år er udvalget hos Just Eat blevet mere varieret, og det afspejler sig også i deres award-uddeling. Derfor er “Årets Game Changer” og “Bedste Bæredygtige” blandt andet blevet tilføjet til puljen af awards, for netop at hylde nogle af de restauranter, der er med til at forme takeaway-landskabet anno 2024.

Vi har i Just Eat sat endnu større fokus på udvalget af restauranter på vores platform, så alle vores partnerskaber tager udgangspunkt i vores kunders ønsker, valg og præferencer. Med Just Eat Restaurant Awards kan vi vise, at vi ikke kun leverer hurtig og veltilberedt takeaway – men at vi også tilbyder den brede vifte af valgmuligheder, som danskerne ønsker, siger Ann-Sophie Adamsen.

Restauranterne er blevet nomineret af et uafhængigt dommerpanel, som har kigget på både kundetilfredshed og kommercielle faktorer. Herefter har kunderne fået lov til at stemme på deres yndlingsrestauranter indenfor forskellige kategorier.

Restauranterne med flest stemmer er de heldige vindere af Just Eat Awards, og de modtog priserne den 20. februar 2024.