Oplev Halloween i ZOO i weekenden
Brug den sidste weekend i oktober på helt nye, sjove og (u)hyggelige oplevelser, når der er Halloween i ZOO.
Glæd dig til at opleve Odense ZOO som aldrig før, når haven inviterer til Halloween i ZOO. Denne weekend er sidste chance for at opleve haven udklædt til Halloween inden julen banker på.
Haven vil være pyntet op til lejligheden i orange farver og med alverdens hyggelige og uhyggelige sager. Du kan ved dit besøg se frem til at gå på opdagelse i flere helt nye, sjove og (u)hyggelige områder som Hekseskoven, Flagermusgrotten og Dødemarken.
