25. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Røde Kors inviterer til familiedag og folkemøde i Fruens Bøge

Den 31. maj inviterer Røde Kors fynboer til en stor familiedag på Engen og i revyteltet i Fruens Bøge. Arrangementet er en del af fejringen af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og byder på musik, debat, aktiviteter og fællesskab, og alle kan være med helt gratis.

Røde Kors inviterer til familiedag og folkemøde i Fruens Bøge
Af: Røde Kors | Foto: Røde Kors, Fotograf-Johan.Mussmann

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Fra klokken 10 til 17 forvandles området til en markedsplads med mad, genbrug, koncerter og aktiviteter for både børn og voksne. Dagen byder blandt andet på morgensang, børnemusik, en koncert med Alberte Winding, modeshow med designertøj af genbrug og en debat om fremtidens frivillige.

Samtidig kan besøgende blandt andet prøve kræfter med førstehjælp, gøre et genbrugskup, gå på opdagelse i Røde Kors’ VR-oplevelse og jubilæumsudstilling eller møde nogle af de mange fynske frivillige, der hver dag er med til at løfte Røde Kors’ arbejde.

Arrangementet er det første af fem folkemøder rundt i landet, som Røde Kors afholder i anledning af organisationens 150-års jubilæum.

Frivillighed i fokus

Det centrale tema for dagens debat er fremtidens frivillighed og civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet. Her sættes der fokus på, hvordan frivillige organisationer som Røde Kors kan bidrage til at styrke fællesskaber og hjælpe mennesker i en tid, hvor mange oplever mistrivsel og ensomhed.

Røde Kors har i dag omkring 43.000 frivillige i Danmark, som arbejder med alt fra besøgsvenner og patientstøtte til fællesskabsaktiviteter og hjælp i krisesituationer.

I jubilæumsåret ønsker Røde Kors både at hylde de frivillige kræfter, hvor der lige nu alene på Fyn er over 2.800 frivillige, som gennem 150 år har været med til at forme organisationen, og samtidig sætte fokus på frivillighedens betydning for fremtidens velfærd.

Program

  • Velkomst ved præsident i Røde Kors, Jette Runchel, samt gratis morgenmad (i begrænset antal) og morgensang med det lokale kor, Alsobate
  • Børnekoncert med bandet Anine B for Børn
  • Debat om fremtidens frivillige med Tine Gøtzsche som ordstyrer
  • Koncert med Alberte Winding
  • Modeshow med unikt designertøj lavet af genbrug
  • Markedsplads med foodtrucks, pop-up genbrug, kreacafe, nørklere og andre aktiviteter for både børn og voksne
  • Mulighed for at lære førstehjælp og møde Røde Kors’ frivillige

Derudover får vi også besøg af de lokale spejdere, der laver udendørsaktiviteter.

Kom og fejr frivilligheden!

Nøgleord
Foreninger & frivillighedDebatOplevelser
Event Information