Jeg glæder mig i den grad til at være med og mærke byen sprudle af liv i løbet af de 24 timer. Vi har et dejligt, varieret program, hvor borgerne både kan være publikum, deltage aktivt og i det hele taget få et nyt blik på kendte og mere ukendte sider af vores dejlige by, siger rådmand Søren Windell.Rådmanden åbner Kulturens Døgn ved at sætte den første streg på kunstværket i rådhushallen fredag den 25. april klokken 16, og herefter står tegneren og underviseren Kasper Købke klar til at hjælpe borgerne med tips og tricks frem til fredag aften og igen dagen efter. Kulturens Døgn slutter i øvrigt, når rådmanden sætter den sidste streg på værket lørdag kort før klokken 16.
Historier forvandles til kunst
Billedkunstneren Kasper Købke bor i Næsby og har gennem 17 år specialiseret sig i at forvandle historier til detaljerede blyantsværker, og han har faciliteret kreative processer med mere end 10.000 børn og voksne landet over. Derfor kan han også give et godt råd til skitser og teknik, hvis man skulle være usikker på sit eget bidrag til Odenses nye kunstværk under Kulturens Døgn. Som odenseaner glæder han sig til at være en del af Kulturens Døgn og sætte fokus på det specielle ved byen:Alle kan være med - børn og voksne, øvede og uøvede - til at skabe Byens Kunstværk - og jeg glæder mig til at se resultatet - et unikt kunstværk - når vi er færdige lørdag eftermiddag, siger Kasper Købke.
