Vi starter året med en meget tilfredsstillende vækst over hele vores forretningsområde, og leverer et flot resultat i et marked med geopolitisk uro og stigende oliepriser. Det bekræfter styrken i vores forretningsmodel, og at vores tætte relation til kunderne modtages positivt i vores markedsområder, siger administrerende direktør Lars Petersson.
Effektiv omkostningsstyring
I nuværende strategiperiode har banken en målsætning om at nå en omkostningsprocent på under 50 pct. Det mål er i første kvartal isoleret set indfriet med et fald i omkostningsniveauet på 7 pct., så den nu er bragt ned til lige under 50 pct.Det er de seneste års optimeringsprocesser og målrettede investeringer i forretningen, som nu viser deres effekt. Men vi læner os ikke tilbage. Der skal fortsat være et stramt fokus på udviklingen af forretningen og procesoptimeringen, uddyber Lars Petersson.Banken har i 2026 reduceret administrations- og personaleudgifter med 2 pct. Det, sammen med en stigning i basisindtjening på 13 pct, viser, at SJF Bank er inde i en sund og robust indtjeningsudvikling.
Nyt områdecenter i Odense
Banken har haft et godt forretningsmæssigt momentum på Fyn. Derfor bliver der nu investeret i et nyt områdecenter i Odense på Fælledvej 3. Den 1.500 kvm store bygning skal skabe rammerne for yderligere vækst i forretningen samt styrke bankens muligheder for at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere på Fyn.Fyn er et område, hvor vi ser ind i en positiv udvikling. Det afføder behov for nye og moderne lokaler til vores nuværende og kommende medarbejdere, samt privat og erhvervskunder i området. Med investeringen skal vi tiltrække de bedste medarbejdere i området og vækste forretningen yderligere, og vise, at Fyn er et vigtigt markedsområde for banken, siger Lars Petersson.
Ny strategi offentliggøres i fjerde kvartal 2026
Banken er i gang med at udarbejde en ny strategi frem mod 2030. Et af de væsentlige elementer bliver investeringer i og operationel anvendelse af nye teknologier, herunder AI.Forventninger til resultatet for 2026
På baggrund af udviklingen i årets første tre måneder fastholder SJF Bank forventningerne til helåret 2026 på 675-800 mio. kr. før skat. Det sker på baggrund af kvartalets meget tilfredsstillende indtjening og omkostningsstyring, men også med en vis usikkerhed relateret til den geopolitiske situation. Perioden i overskrifter- Resultat efter skat 185 mio. kr.
- Resultat efter skat stiger 2 pct.
- Kreditformidling via DLR Kredit stiger 16 pct.
- Kreditformidling via TotalKredit stiger 7 pct.
- Nettorenteindtægterne stiger 2 pct.
- Nettogebyrindtægterne stiger 7 pct.
- Det samlede omkostningsniveau falder 7 pct.
- Basisindtjeningen stiger 13 pct.
- Forventninger til årets resultat før skat 675-800 mio. kr.
