SkovgaardAV fejrer 1-års fødselsdag
SkovgaardAV i Odense, der tilbyder professionelle AV-løsninger, fejrede den 1. oktober sin første fødselsdag.
Den 1. oktober kunne SkovgaardAV fejre sin første fødselsdag, efter et år med spændende projekter og tilfredse kunder. Bag virksomheden står Søren Skovgaard, der med mere end ni års erfaring i branchen har en solid baggrund inden for salg, service, montering og rådgivning af AV-løsninger.
SkovgaardAV tilbyder løsninger til mødefaciliteter, konferencecentre, restauranter og caféer med fokus på kvalitet og stabilitet.
Ud over installation og service tilbyder SkovgaardAV også rådgivning, der hjælper virksomheder med at finde passende løsninger alt efter behov.
Du kan læse mere om, hvilke services SkovgaardAV tilbyder på deres hjemmeside.
Tillykke med fødselsdagen!
