Skip to main content
4. marts 2024

Søvnproblemerne stiger: Flere i Odense opsøger søvnrådgivning

Nye tal viser, at danskerne sover dårligere, og i dag fylder frygten for søvnmangel mere ifølge forsker. Stigningen i søvnproblemer får flere odenseanere til at opsøge rådgivning om god søvn, oplyser Drømmeland på Grønløkkevej.

Af: Drømmeland | Foto: Drømmeland
PRESSEMEDDELELSE

Danskerne plages i stigende grad af søvnbesvær. Ifølge nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil har cirka 22 procent af danskerne været ”meget generet” af træthed i en konkret 14-dages periode i 2023. Det tal lå til sammenligning på cirka 15 procent i 2010. Ifølge Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker hos Københavns Universitet, skyldes stigningen dels et øget stressniveau hos danskerne, og dels at søvnen fylder mere i vores bevidsthed.

En massiv mediedækning om søvnens betydning har fået flere til at frygte konsekvenserne ved søvnmangel – og de bør også tages alvorligt, da de omfatter risiko for sygdom og forringet kognitiv funktion og evne til at koncentrere sig, løse problemer og afstemme følelser, påpeger Birgitte Rahbek Kornum.

En større opmærksomhed på søvnmangel får flere i Odense til at opsøge rådgivning om god søvn, fortæller Mikael Bøllingtoft, butikschef hos sengeforhandleren Drømmeland på Grønløkkevej i Odense. Drømmeland-kæden har eksisteret siden 1975 og havde i 2023 en historisk høj omsætning.

Der er flere end førhen, som søger rådgivning hos os om, hvordan de kan afhjælpe søvnbesvær og træthed. Vi opholder os optimalt mindst otte timer i døgnet i vores seng, og det svarer til godt en tredjedel af vores levetid. Flere er blevet opmærksomme på at skabe gode forhold, der fremmer søvnen. På trods af inflation og rentestigninger har vi især mærket tendensen de senere år, siger Mikael Bøllingtoft.

Tre forhold fremmer søvnen

I takt med at flere er blevet opmærksomme på søvnen, spiller sengens udformning en større rolle. Hos den norske sengeproducent Svane, der har over 85 års erfaring med udvikling af premium-senge, har leder for produktudvikling Magnus Hessevik forsket i formlen på optimal søvn i over 20 år. Han forklarer, at der skal tre egenskaber til, for at sengen fremmer søvnen.

Kroppen regulerer søvnen helt af sig selv, og først når kroppen bliver forstyrret, afbrydes søvnen. En flad madras fordrer en uhensigtsmæssig soveposition, som kan forhindre en i at falde i den dybe søvn, hvor kroppen og hjernen restituerer mest. Søvnkomfort er i stedet bygget op om tre vigtige egenskaber – trykaflastning, støtte og ventilation. Når de er i balance, vil man få en god og sammenhængende søvn, siger Magnus Hessevik.

De tre egenskaber giver en mere rolig søvn, fordi blodcirkulationen forbedres, og kroppens bevægelse dæmpes, uddyber Magnus Hessevik. Svane anvender materialet IntelliGel, hvis cellestruktur adskiller sig fra en traditionel madras’, så det kun giver efter, hvor trykket fra kroppen er størst, og resten af kroppen får støtte uden kompression.

Fakta:

Drømmeland er en af de ældste butikskæder i Danmark med primær fokus på senge og god søvn. Drømmeland startede oprindeligt som en traditionel møbelbutik tilbage i 1975, men har kort herefter ændret fokus til udelukkende at fokusere på soveværelset. www.droemmeland.dk