Stephen King hædres med særlig H.C. Andersen-pris
Stephen King modtager en særlig H.C. Andersen-pris for sin fantasifulde og mørke fortællekunst, der har tryllebundet millioner verden over.
Den amerikanske bestsellerforfatter Stephen King modtog i september 2025 The Hans Christian Andersen Special Literature Award, uddelt af The Hans Christian Andersen Literature Committee.
Prisen gives til Stephen King for hans enestående evne til – i lighed med H.C. Andersen – at bruge den fantasifulde fortællekunst til at udforske menneskelivets mørke og uhyggelige sider, samtidig med at han tryllebinder millioner af læsere verden over.
Stephen Edward King (f. 1947) er en af verdens mest læste og indflydelsesrige forfattere. Han er især kendt for sine gyserromaner, men hans omfattende og varierede forfatterskab rummer langt mere end det. Med over 60 romaner og 200 noveller har han skabt et litterært univers, der spænder fra det psykologisk urovækkende til det dybt menneskelige. Mange af hans værker er filmatiseret, og han har modtaget adskillige internationale priser for sit bidrag til litteraturen.
