Skip to main content
24. marts 2026

Støjende arbejde ved ny jernbane i påsken

Der udføres støjende sporarbejde i døgndrift i påsken ved Kauslunde, Nørre Aaby og Odense. Arbejdet er planlagt for at påvirke togtrafikken mindst muligt.

Af: Vejdirektoratet | Foto: Kristian Danielsen/Aerodan
PRESSEMEDDELELSE

I forbindelsen med anlæggelse af den ny jernbane vil der i påsken fra den 1. april til 7. april blive udført støjende arbejde i døgndrift ved Kauslunde/Nørre Aaby og Odense (Elmelund).

For at sikre at lukningen af jernbanen påvirker jernbanetrafikken mindst muligt, er det nødvendigt, at der arbejdes i aften-, nat- og morgentimerne samt i weekender og helligdage.

Arbejdet omfatter bland andet:
  • Optagning af spor
  • Jordarbejder
  • Indbygning af nyt spor
  • Justering af spor
  • Skinnearbejde, herunder svejsning og slibning

Vi har gjort vores bedste for at tilrettelægge arbejdet på en måde, så det er til mindst mulig gene for naboerne. Vi kan desværre ikke undgå, at det i korte perioder kan være forstyrrende, fortæller projektchef Janie Winther Ipsen fra Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet beklager eventuelle gener, som arbejdet medfører.

I perioden vil der være indsat togbusser på strækningen mellem Odense – Middelfart – Fredericia.

Se også: Sådan kører vi i påsken – 2026 – DSB