Vollsmose har alle forudsætninger for at blive en attraktiv og velfungerende bydel. Vi investerer i moderne boliger, skaber stærke fællesskaber og gode erhvervsmuligheder – og forbedrer samtidig bydelen for de nuværende beboere. Det er en langsigtet investering, der skal sikre Vollsmoses transformation til et dynamisk byområde med fokus på bæredygtighed, siger Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme.Bydelsplanen bygger videre på tidligere visioner for Vollsmoses udvikling og har bred politisk opbakning. Den følger Odense Kommunes strategi for bæredygtighed i byudviklingen, lokal beskæftigelse og skal skabe værdi for hele Odense. Målet er at omdanne Vollsmose til en blandet by, hvor 60 procent af boligerne er private og 40 procent er almene – i tråd med parallelsamfundsloven. Investering i boliger, arbejdspladser og byliv I de kommende år sættes udviklingsarealer med cirka 240.000 kvadratmeter til boliger og erhverv til salg. Det omfatter opførelse af cirka 2.000 nye private boliger samt etablering af cirka 30.000 kvadratmeter til nye arbejdspladser i Vollsmose. Samtidig er Civica og FAB i gang med at gennemrenovere 2.000 almene boliger.
De almene boligorganisationer har allerede været i gang med omdannelsen af Vollsmose i en årrække med nedrivning af flere hundrede boliger og gennemgribende renoveringer af de ca. 2.000 tilbageværende boliger, der enten er afsluttet eller er i fuld gang. Vi ser derfor også rigtig meget frem til den begyndende implementering af den nye Bydelsplan, der kan udfylde de udviklingsarealer, vores nedrivninger har skabt og dermed få skabt en sammenhængende og velfungerende bydel og ikke mindst også stærke lokale byområder i Vollsmose, siger direktørerne for de to almene boligorganisationer, Civica og FAB, Jens Pilholm og Jacob Michaelsen i fællesskab.Af de samlede investeringer på 10 milliarder kroner bidrager ejerne af Arealudviklingsselskabet Fremtidens Vollsmose P/S med godt 5 milliarder kroner fordelt som følger: Boligselskaberne investerer i renovering af almene boliger for ca. 4 milliarder kroner med støtte fra Landsbyggefonden, Odense Kommune investerer i omlægning af infrastruktur og renovering af skole og daginstitutioner for cirka 0,5 milliarder kroner og AP Ejendomme investerer cirka 0,7 milliarder kroner i nye boliger og arbejdspladser. Udviklingsarealerne der sættes til salg, muliggør investeringer for op til 5 milliarder kroner i boliger og arbejdspladser fra øvrige private parter. Udover investeringerne på 10 milliarder kroner etableres en ny letbane fra Odense bymidte via Vollsmose til Seden, finansieret af Odense Kommune og staten for cirka 1,7 milliarder kroner. En naturlig del af Odense Den nye bygade bliver Vollsmoses knudepunkt, hvor byliv, butikker og erhverv mødes. Letbanens etape 2 og nye veje og stiforbindelser skal binde bydelen tættere sammen med resten af Odense.
De forandringer vi er i gang med at skabe i Vollsmose, kommer til at være definerende for ikke bare bydelens, men hele byens fremtid. Ved at investere i letbane, nye boliger, bedre infrastruktur og flere grønne områder skaber vi rammerne og forudsætningerne for en attraktiv bydel – der kan gøre op med de negative strukturer og mønstre i bydelen, der har reproduceret sig selv igennem generationer. Den transformation af Vollsmose er på vej – og det kommer til at gavne hele Odense, siger Peter Rahbæk Juel, borgmester i Odense Kommune.Godt begyndt De første projekter er allerede i gang, og Arealudviklingsselskabet arbejder på mange flere projekter. Det første kvarter, hvor der kommer arealer til salg, er kvarteret omkring Kløvereng. Du kan se hele bydelsplanen på www.fremtidensvollsmose.dk.
