Skip to main content
20. januar 2023

Tank hos Shell i Odense og vind en Ford Kuga

Shell på Dalumvej 61-65 i Odense skyder 2023 i gang med maner. Lige nu får bilisterne chancen for at køre ind i det nye år med stil.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Shell på Dalumvej 61-65 i Odense skyder 2023 i gang med maner. Lige nu får bilisterne chancen for at køre ind i det nye år med stil. Her deltager alle, der tanker brændstof og betaler med Shell Service App, nemlig i konkurrencen om en spritny Ford Kuga Plug-in Hybrid og en ladeboks fra DCC Energi.

Til marts kan én heldig bilist køre storsmilende fra en af landets ca. 250 bemandede Shell tankstationer. Her trækker energiselskabet DCC Energi, der står bag de danske Shell tankstationer, nemlig vinderen af en Ford Kuga Plug-in Hybrid og installation af en ladeboks med seks måneders abonnement. En præmie til en samlet værdi på ca. 371.000 kr.

Konkurrencen er i gang, og bilen, der er den mest solgte plug-in hybrid i Danmark, holder allerede og venter på sin nye ejer fastslår Kasper, der er butikschef hos Shell i Odense SV. Han krydser samtidig fingre for, at det bliver en af de lokale kunder på Dalumvej 61-65, der ender som den glade vinder.

Som lokal tankstation lever vi for og af vores mange trofaste kunder. Derfor er det også spændende, at vi skyder året i gang med en konkurrence om så stor en præmie. Nu kan jeg så bare håbe på, at det bliver her på stationen, at vi til marts kan overrække et sæt bilnøgler til en glad kunde. Det kunne naturligvis være virkelig sjovt,” siger han.

Alle kan være med
Ifølge butikschefen er det nemt at deltage i konkurrencen om den nye bil. Det kræver nemlig kun, at man som kunde benytter Shell Service App’en til at betale for sit køb af brændstof.

I virkeligheden kan alle bilister deltage og få et lod i konkurrence om den nye Ford Kuga. Det gælder både de kunder, der allerede benytter vores app, når de betaler for brændstof, og de kunder, der først nu downloader Shell Service App. Og det er vigtigt at huske på, at du optjener et nyt lod i konkurrencen, hver gang du tanker og betaler med app’en. Du skal blot tanke mindst 15 liter diesel eller benzin, så optjener du automatisk et lod,” påpeger han.

Shell Service App kan hentes gratis i AppStore og Google Play. Ud over muligheden for at betale for brændstof med app’en kan den også bruges til køb af bilvask samt til vejvisning og til at få seneste nyt fra Shell netværket i Danmark.