14. januar 2026

|

Pressemeddelelse

To fynske musikere får pladekontrakt på spansk pladeselskab

De to fynske musikere Lasse Garcia og Patricio Fraile udgiver deres debutalbum Gotas den 23. januar 2026 på det spanske pladeselskab Duino Records.

To fynske musikere får pladekontrakt på spansk pladeselskab
Af: Cinesongs | Foto: Pressefoto

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Lasse Garcia Grøftehauge Jensen er vokset op i Kværndrup, mens Patricio Pock-Steen Fraile er opvokset i Holluf Pile ved Odense. De mødte hinanden under deres studier i musikvidenskab i København og har siden arbejdet professionelt med musik i ind- og udland. Patricio Fraile har i en årrække arbejdet med moderne instrumentalmusik og filmmusik og har senest haft succes med musikken til den prisbelønnede film Min Evige Sommer. Lasse Garcia har specialiseret sig i flamencoguitar og har turneret og spillet med førende spanske flamencoartister, hvilket har medført længere ophold i Spanien.
Musikere fra hele verden
Deres kommende album Gotas er et stemningsfuldt møde mellem flamencoguitar, jazz og post-klassisk filmmusik. På albummet medvirker musikere fra syv forskellige lande, herunder den spanske sangerinde Alba Carmona samt den herboende italienske bandoneonspiller Paolo Russo. Gotas udkommer digitalt den 23. januar 2026 og senere på vinyl. Du kan lytte til og støtte albummet her: https://lassegarciapatriciofraile.bandcamp.com/album/gotas  
Event Information