De tre udvalgte finalister repræsenterer hver især ejerledere, der har skabt fantastiske succeshistorier. De går forrest og fungerer som rollemodeller til stor inspiration for andre ejerledede virksomheder. Vi ønsker vores finalister på Fyn et stort tillykke og ser frem til at hædre dem alle ved regionskåringen, fortæller Claus Damhave, partner i PwC i Odense.
Ejerlederne gør en forskel
Nykredit har stor viden om de mange ejerledere, da de udgør en central del af bankens kunder. Lars Holm, centerdirektør i Nykredit i Odense, understreger, hvor vigtige ejerlederne er for det danske samfund i forhold til at skabe arbejdspladser, vækst og en grønnere fremtid:Ejerlederne er med til at skabe vækst og nye arbejdspladser, og det gælder ikke bare lokalt, men i hele landet. I Nykredit er det vigtigt for os at tage et samfundsansvar, og som foreningsejet bank ønsker vi at bidrage til den grønne omstilling af vores samfund. Derfor vil vi med Årets Ejerleder gerne være med til at hylde de ejerledere, som ikke alene spiller en vigtig rolle ved at skabe vækst og udvikling med deres virksomheder, men som også gør en stor forskel ved at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Ejerledernes grønne transformation
Ejerlederne udgør en særlig vigtig rolle, når det kommer til at fremme den grønne omstilling og sikre en mere bæredygtig fremtid. Derfor sætter vi i årets temapris fokus på, hvad ejerlederne aktivt gør for at gentænke og fremtidssikre deres virksomhed i forhold til miljø og klima.Ejerledernes fokus på den grønne transformationsrejse er med til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Det kræver lederskab, mod og vilje at investere i nye teknologier og innovative idéer, som kan sikre en grønnere fremtid. Det gør ejerlederne, og det fortjener de anerkendelse for, udtaler Claus Damhave, partner i PwC i Odense.Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv, understreger betydningen af årets tema i forhold til ejerledernes evne til at drive den grønne omstilling samtidig med at skabe vækst:
Omverdenen stiller højere og højere krav om, at virksomheder agerer ansvarligt og bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Det kræver en grøn transformation, bæredygtige investeringer og mere innovation, og netop det bliver vigtigt for virksomhedernes evne til at skabe vækst i fremtiden. Det ansvar oplever vi, at stadig flere og flere virksomheder og ejerledere tager på sig, ikke mindst de finalister, som er i spil til Årets Ejerleder 2023.
