
Danmarks lykkeligste orkester har i mere end 40 år leveret soundtracket til danskernes hverdag og fest. Deres musik balancerer pop og rock med tekster, der er både humoristiske, samfundsbevidste og dybt genkendelige, og som unge som gamle kan synge med på.
TV-2 har altid haft en evne til at forny sig uden at give slip på deres kerne, og de bliver ved med at have noget på hjerte. Når TV-2 går på scenen på Tinderbox 2026 med De Første Kærester På Månen, Hele Verden Fra Forstanden og alle de andre kæmpehits, er der garanti for fællessang og fællesskab i Tusindårsskoven.
Siden sin debut i midt-10’erne har Artigeardit fundet sin plads som en af de mest markante rappere på den danske scene. Musikken spænder fra energiske trap-inspirerede beats til mere melodiske og personlige sange, hvor han ofte fortæller om sit eget liv, om det moderne ungdomsliv og om at finde sin plads i verden.
Artigeardit står stærkt, både på streaminglisterne og på scenen, og til Tinderbox 2026 kan publikum forvente et show med stærke beats, klare hooks og en artist, der leverer både energi, poesi og direkte kontakt med sit publikum.
Turboweekend opstod i 2006 og med debutalbummet Night Shift fra 2007 og Ghost Of A Chance fra 2009 og sange som ”Trouble Is” og ”On My Side” slog de for alvor igennem lydmuren med deres synthrock, kompromisløse lyd og stærke liveoptrædener. I 2024, seks år efter bandets opløsning, vendte Turboweekend pludselig tilbage – til glæde for både fans og anmeldere.
Gendannelsen har bragt ny musik, fornyet energi og en lyst til at genopdage det, der engang tændte gnisten, med sig. Det får publikum i Tusindårsskoven fornøjelsen af at opleve, når de vender tilbage til Tinderbox til sommer.
Tinderbox fortæller, at der er mange flere musiknyheder på vej de kommende dage.
Billetsalget er i fuld gang
Sidste år kunne Tinderbox allerede melde udsolgt af partoutbilletter i februar, tidligere end nogensinde før, og festivalen har tidligere udtalt, at de ser ind i endnu et rekordår for billetsalget. Prisen på de eftertragtede partoutbilletter til Tinderbox 2026 stiger tirsdag den 3. februar kl. 23.59, og på fredag den 30. januar kl. 10.00 sættes 1-dagsbilletter samt et meget begrænset antal 2-dagsbilletter i salg.
Billetter sælges via tinderbox.dk/billetter.
Tinderbox 2026 finder sted i Tusindårsskoven i Odense den 25.-27. juni.
De foreløbigt offentliggjorte artister til Tinderbox 2026:
Agents Of Time (Magicbox)
APHACA
Artigeardit
Berg
Blaue Blume
Boris Brejcha (Magicbox)
CamelPhat (Magicbox)
Charlie Puth (US)
Dogstar (US)
Ely Oaks (Magicbox)
Jamiroquai (UK)
Jonah Blacksmith
Marten Hørger (Magicbox)
Miss Monique (Magicbox)
Moby (US)
Pitbull (US)
Rasmus Seebach
The Offspring (US)
Thomas Helmig
Turboweekend
TV-2
White Lies (UK)