Interessen fra de unge har været overvældende stor, og vi er helt utroligt glade for, at lysten og nysgerrigheden for kunst faktisk er til stede, når bare det bliver gjort tilgængeligt. Det er også meget positivt, at det ikke kun er de unge kvinder, men i høj grad også de unge mænd, som traditionelt set er en svær målgruppe for os at tiltrække, der kommer her, siger direktør for Kunstmuseum Brandts, Stine Høholt.
En investering i fremtiden
Årskortet 24FRI giver gratis adgang til unge i alderen til og med 24 år, og samtidig giver det mulighed for at få viden om kunst, nye udstillinger, foredrag og andre begivenheder på museet. Der er desuden i løbet af året en række oplevelser og events særligt målrettet til unge.Vi er naturligvis bevidste om, at ordningen kan medføre en nettoudgift i de første år. Dog ser vi dette som en vigtig og langsigtet investering i fremtiden - og ikke mindst i de unge, som vi tror på, vil fortsætte med at komme på museet i fremtiden også. Med lanceringen af 24FRI understøtter museet også Odense Kommunes initiativer for unge i byen, og derfor har vi også valgt at fortsætte ordningen et år mere, siger direktør Stine Høholt. Flere studier viser, at kunst- og kulturoplevelser har en positiv effekt på almen glæde og velvære, og vi ved, at deltagelse i kunst- og kulturaktiviteter giver god almen trivsel og styrker sociale relationer. Kunst kan give ro til eftertænksomhed, glæde og inspiration til nye måder at tænke på, og det er også en primær faktor for, om man føler sig rodfæstet i sin by og glad for at bo her, siger Stine Høholt.To ud af tre af de unge 24FRI årskortholdere er fra Odense Kommune, mens den sidste tredjedel er fra det omkringliggende Fyn og resten af landet, herunder en del fra København og Aarhus.
